Dennis sad bad rattet og han er helt vild med den bil. Det blev jeg også, omend jeg måske syntes den næsten var for vild. Tro det eller ej! Dog var jeg imponeret over at fiskegrejet uden videre kunne pakkes ned i den og det var vel kun stængerne som ville blive et problem, tænkte jeg. Indtil jeg faldt på plads i de skålformede sæder!
Nuvel, vi skulle fiske og således indfandt vi os på første plads hvor vinden stod ind med en 3-4 sekundmeter. Det så atter engang bragende godt ud og atter engang, måtte jeg målløs gå fra en plads uden fisk. April har luret mig og jeg har luret mig selv med at april er så god. Fiskerapporterne fra kysten sagde det samme, trods mange har været ude. Det er kun tidlig morgen der virker og så måske en heldig sporadisk fisk midt på dagen. Nå ja og så aftenfiskeriet.
Drømmehugget forblev et voldsomt hårdt drømmehug på fuld line. Jeg så aldrig nogen fisk eller følgere, men det var et riffelskud uden videre og så byttede vi plads.
Dernæst kom Ajes og sammen fiskede vi nu 3 mand i håbet om at finde havørreden. Vi blev endda beriget med en frisk vind der stod ind og derfor satte gang i havet, så det, om muligt, nu så endnu meget mere bedre ud. Men her boede hornfisken... mere eller mindre dem alle sammen. Jeg havde fået lov at køre Porsche til denne plads og burde nok være blevet på vejen, for udvadet skete der intet i havørredens verden. Det eneste vi fik var kolde fingre, våde albuer og hornfisk.Indtil klokken lidt i ni, hvor hornfiskene endelig var skredet og der kom havørred ind. Små fisk, der huggede lidt og reddede min dag i det mindste.
Det var fandme en nitte. April fiskeriet er ved at tage en ende fordi hornfisken nu dominerer flere steder. Det er lidt hårdt at indse ovenpå alle de håbefulde dage jeg havde stillet mig i udsigt inden ferien.
Wrooooom!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar