Uanset, så havde han ret. Eller delvist, for da jeg kom frem til pladsen hvor han var udvadet, så var der i mellemtiden ankommet en anden bag ham og yderligere en, der flankerede den højre side og på vejen mod min udvalgte plads, sad der 2 og var ved at komme til hægterne inden en ny halv time skulle bedrives. Denne gang med mig som makker længst nede på strækket, fordi antallet timer ikke gav plads til mere kørsel.
Og ret så omgående fandt jeg 2 fisk i suppen. Den første var en mindre af slagsen der huggede ret så roligt og den næste, en fin fisk lidt over målet der kæmpede helt vildt, men ikke tog line på noget tidspunkt. Jeg lugtede flere fisk, men næsen slog fejl. Rev kammeraterne gik hjem, det gjorde de fleste andre også, men jeg var så klar!
Det var jeg virkelig ene om. Det døde slet og ret. Der skete intet mere og længe stod jeg ellers med agnen i vandet og troede på det, men til sidst var mine 2 timer gået og udsigten til østlige vinde netop som påsken kommer... gjorde at jeg undrede hvornår jeg næste gang fik mulighed for at komme ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar