Således begav jeg mig ud på pladsen jeg sluttede på i går. Jeg så slet ikke at vandet var steget 20-30 centimeter og var nærmest udvadet med armene over hovedet, for jeg skulle fiske. NU!
Jeg forstod dog hurtigt at bølgerne faktisk mente det og på den måde fik bølgerne sammen med den meget friske sydøsten vind, skubbet mig tilbage. Hvorefter jeg opsøgte et langt stræk og indbildte mig at jeg havde opskriften. Vandet var klart og uden løs tang, fordi vinden stod ind her. Og jeg fiskede. Helt vildt meget og længe, men ak... jeg gik ud på Javiers spids og krogede en mindre model og håbede på flere og så tænkte jeg på andre pladser.
Ved at både vade og fiske med strømmen, så at sige, fik jeg minimalt med fedtemøj på endegrejet. Men der var ingen fisk.
Javier havde været ude fra morgenen og kunne desværre melde det samme, men de skulle være der. Det kunne ikke passe.
Men siddende her i divaen og reflekterende over de sidste års fiskeri, så passer det faktisk. Det har været sådan hvert år, med meget få dage hvor fiskene har været der. April er slet ikke så god som man indbilder sig. April er pladsbytte på pladsbytte. Frustration og østenvind og ingen fisk. Men de manglende fisk får østenvinden ikke skylden for mere.
Det blev til 3 andre pladser. På den ene gik en tyk havørred forbi mig på sandet. Pisse ligeglad. Jeg var målløs og uden fisk. Og jeg fiskede til efter solnedgang, for hvis nu... men det indtraf aldrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar