2025.04.22 Eine wurst mit senf, bitte

Pladsen lå fladt hen. Ingen i sigte og meget fint vand. Måske for klart? Jeg lod ikke fiske iveren overtage, men tog den med ro. Det gjorde fiskene også. Stadigvæk! Jeg havde en hemmelig følger på strækningen og kun et par lette hvirvler i overfladen, afslørede at jeg havde set rigtigt. Jeg måtte på andre pladser!

Og så stod jeg på et nyt rev. Pladsen blev afsøgt, hornfiskene hev lidt i wobleren og ellers skete intet. Kajakken blev luftet i tankerne, men det samme gjorde besværet og tiden til det hele. Desuden kunne jeg bare gå ned over revet. Så det gjorde jeg. Og sikke et liv der var. For hvert skridt jeg tog på sandet, pilede det frem med tobis. Masser af tobis. Også i stimer over sandet. Så kom en ørred inde fra badekarret og vendte hurtigt om da den så mig. Der var flade der gemte sig her og der og i det hele taget så det utroligt levende ud. Bortset fra at de havørreder der var der, fulgte efter med 2-3 meters afstand til wobleren.

Det gjorde hornfiskene også og jeg fangede kun en, hvilket var skønt. Jeg var fascineret af livet omkring mine vadestøvler, så jeg brugte en del tid på pladsen men til sidst måtte jeg videre.

Ud til Torsten, for jo, det var hans husbil der stod samme sted som i fjor. Og Torsten stod i vandet mens jeg på meget gebrokkent tysk prøvede at føre en samtale med hans kammerat. Nuvel, da det gebrokne faldt på øl, skete det samme som i fjor - jeg fik en øl igen... Så kom Torsten ind og i modsætning til mig, kunne han tillade sig at nyde en øl mens jeg der skulle køre bil, måtte vente til senere. Det blev en lang og hyggelig samtale om løst og fast inden jeg til sidst tænkte at nu måtte der været kommet fisk ind.

Det var der ikke! Jeg fiskede hele revet af og alt der skete var en lille følger og så så jeg ligeledes en lille over sandet. Måske samme fisk?

Jeg overvejede at køre hjem, men tilbage ved bilen var mine tyske venner ved at afslutte dagen som fiskere og skulle til at lave mad. Først hev de dog lige 1 kilo wienerpølser op af tasken og dernæst en bøtte med en liter sennep. Forret ala Tyskland. Værsgo at dyppe. Det var skide godt!

Jeg lovede Torsten at tage den fisk på 3 kilo der kom nu, så jeg tog alligevel en runde over revet, nu på den anden side. Der ved sandet du ved.. og der, klokken lukketid, huggede det på fuld distance. En fisk bøvlede fri af vandet flere gange og tumlede rundt som en sindssyg. Efter luftduellen blev den tvær og gik med siden til og var enormt besværlig at få ind. Vel inde på en 5 meters afstand begyndte den at gå rundt om mig. 2 gange og ikke en gang var den oppe og vise sig, men bare dunkede med hovedet og tog små udløb. Da den tog et kort sidste udløb ud af, svirpede stangen op og så var den fight forbi. 

Øv!