2025.02.07 Fortryllende havørreder

Hvor fiskene i går ikke lagde noget mellem udi hug, fordi jeg slet og ret krogede alt jeg mærkede, så var det en forvandling til i dag. Det er sket før og vil ske igen, men i går hvor vandet var relativt stille, havde nordøstenvinden i dag for det første givet en stigning på en del centimeter og siden gik der en skrå sø ind, som havde farvet det kystnære brunt og gråt. Og så var det fuldt af tang.

Faktisk så meget at jeg udover at skulle vade længere ud også overvejede om det overhovedet var det værd. Jeg tog nogle kast, for lige at føle det af. Der var ikke løs tang længere ude, men det var besværligt og koldt fra kast nummer 1. Og så skete der intet. Jeg fiskede tilbage mod bilen, mens jeg kastede i den skrå medvind, men intet skete og til sidst gav jeg op. Eller næsten. For på vejen tilbage ligger der en form for badekar ud fra land. Det bliver en anelse dybere her og mangen en fisk har jeg taget netop her. De skrå bølger var bruset af indover det lille badekar og havet var en smule mere roligt lige i det område.

Skulle det lige have et kast, nu jeg alligevel var våd? 

Og så begyndte 2 timers magi. Men i modsætning til i går var fiskene, farven i vandet og bølgerne til trods, nu blevet sky i det. For at gøre de 2 timer korte, så havde jeg vanvittigt mange hug. Jeg havde følgere og så, så jeg endda fisk i overfladen mellem de brusende bølger. Jeg startede med tage en helt fantastisk flot blankfisk, som jeg desværre ikke lykkedes med nogle ordentlige billeder af. Siden mistede jeg 2 og så gik det ellers slag i slag, med vildt mange hug og da det hele sluttede var der kommet 7 til afkrogning.

Det burde, hvilket jeg altid siger, ellers havde været omvendt. At fiskene var lidt mere sky i går og gik til fadet i dag, men den kære fortryllende havørred overrasker mig gang på gang.