2025.02.22 Blanke gaver

Endnu engang spillede vinden et puds og endnu engang gik jeg med mistænksom mine over strandengen på min vej til kysten, for at få en fornemmelse af havet og om der stod en fiskedag for døren dagen efter.

Den korte eftermiddagstur var bestemt også belejlig, men jeg vidste ikke om jeg kunne fiske, for nok var vinden gået i syd, men den havde været i sydøst inden og samtidigt havde der været elevatorvand, så hvordan stod det til?

Jo, det var hamrende lækkert inde foran. Det så faktisk helt vildt godt ud, men desværre tog min første plads en hurtig afslutning, for der lå en stor bræmme af tang længere ude og umuliggjorde andet end kast langs kysten og da det som sagt var meget lavvande...

Så da jeg stod på næste plads, hvor sandet igen havde gjort indtog på revet og jeg gik foran de sten jeg plejer at kaste til, så var det ikke fordi jeg regnede med at fange noget. Men det gjorde jeg, for pludselig huggede en lille havørred midt i virvaret af bølger og sten. En fornøjelse, nu det var så lækkert vejr.

Jeg gik videre over revet og fandt et hul hvor der var lidt dybere. Bølgerne havde en lille pause i området og jeg indbildte mig at der selvfølgelig stod fisk her. Som et trylleslag, så fandt jeg dem i samme tankestreg og indenfor et par kast havde 3 blankfisk været oppe og vende og så huggede det igen. Sillingen var kun lige landet og jeg tænkte at flokken med målsfisk stod og nød det lille hul i revet mens de guffede løs af alt det som blev revet løs af bølgerne. Netop bølgerne larmede så at sige. Så meget at jeg først da jeg kiggede på hjulet, forstod at fisken var i gang med et udløb. Der var en større fisk i flokken igen i dag og jeg havde en helt kanon fight med, hvad der senere skulle vise sig, var en af de smukkeste havørreder jeg har taget i mange år. Da jeg forleden stod med samme slags fisk, dukkede spørgsmålene op; "Hvornår tager du en med hjem til mig Anders?" "Og mig?" "Ja jeg vil også gerne have"

Så i dag kom der fisk med hjem. Den var lidt større end de andre fra de andre dage og havde tanglopper i maven. Men skønheden... den var gnitrende blank og havde et blåligt skær over sig. Perfekte gennemsigtige finner og ja, jeg bliver helt lyrisk. Det var ingen fulton fisk, for sådan ser de ikke ud i februar. 

Det var endnu en fin eftermiddagstur!