2007.02.14 Blank på distancen

Jeg overvejer at købe mig et vandtæt kamera. Ville virkeligt gerne vise den fisk jeg genudsatte idag.
Lotti og jeg fiskede i lørdags på det rev jeg besøgte igen idag Da havde jeg en fin fisk efter blinket, hvilket i sig ikke er noget specielt, men der var noget i mig der fik mig til at opsøge revet igen idag - selvfølgelig helt klar over at fisken fra weekenden var over alle rev. Jeg troede ganske enkelt på pladsen og kunne igår aftes ikke tænke på andet. Jeg skulle bare ud og det var om at få sovet i en fart så jeg kunne komme afsted.

Det der med at komme afsted kan jeg godt, men min tandlæge ville det anderledes, og først kl. 11 kunne jeg vade i vandet. Det så fint ud, selvom det var lidt stille. Ingen fisk ved første gennemfiskning, før jeg var på vej ind. På midten af revet fik jeg hug og så en hvirvel i overfladen, fisken fulgte efter og vendte foran mig. De efterfølgende kast gav ingenting og kun et hug på vej ind (igen) holdt mig unødigt længe i det kolde vand. Leverpostej fra slagteren i Hvidbjerg, samt en cola gjorde underværker og efter en halv times pause var det ud igen.

På vej ud havde jeg en følger, inden jeg var kommet på plads - fisken var på plads og jeg håbede de var blanke. Det var de! Fast fisk midt på revet, og en ualmindelig kedelig fight gik "igang". Fisken rullede lidt og var ellers kun til besvær, så at sige. Ingen udløb, hop eller noget andet, men hvilken fryd den var for øjet. Fuldstændig kridhvid bug, knaldblank, høj og med store sorte prikker. En hamrende smuk havørred, der var røget med hjem, hvis ikke jeg havde en besværlig vej til land. Jeg skød fisken til 3 kg. og slap den tilbage, i sit rette element. Det var den, jeg gerne ville have haft et billede af.

Kastet efter gav et hug og en følger og 10 minutter efter fik jeg en fed blanko på 45 cm. Jeg var virkelig tændt, og troede på meget mere, men det var alt der skete og jeg kunne efterfølgende bruge 30 minutters kostbar fisketid på land, på at varme mine helt livløse tæer. Da havde jeg så også stået helt stille på en sten i mere end 2 timer, hvilket ikke direkte imponerede mit blodomløb...