"Jeg tager ikke hjem, før jeg har fanget en godkendt blank"
Røret blev lagt på, og så vidste jeg at nu kom Lotti med fiskefeber og hele
grejarsenalet - og ville blive svær at slippe af med igen. Vejret? Ja, for en
uge siden så det fint ud, men da jeg gik og ventede på Lotti tog vinden til fra
øst, og af en eller anden årsag, så er det ikke første gang det sker. Det er
faktisk tredje gang for mig og femte, for Lotti.
Som ventet var havet fredag morgen fuldstændig vildt. Vi havde regnet med at
områder på Sydkysten kunne fiskes, men det var møjet til og blev kun værre og
værre jo længere østpå vi kom. Vi vidste udemærket godt at Österlen var
ufiskbart, men kunne ligeså godt tjekke det ud. Synet fra Skillinge var til at
grine af - sort vand og bølger der brækkede mindst 200 mtr. ude. I bilen var der
en der sagde at Listerlandet måske kunne fiskes og pludselig var Sebastian Loeb
sluppet løs på de tilsneede små veje oppe på nabberne. På afstand så vandet
uhyggeligt lækkert ud og vi var klar til fisket på et par sekunder.
Højvandet
var lige så markant heroppe som i Skåne. Det burde intet gøre, og fiske kunne vi
også, men der skete ingenting i de kast vi havde, hvor tang ikke ødelagde
blinkets gang i vandet.
Med 2 minusgrader i luften og is i stangøjerne, prøvede vi at vade ud til de
pladser vi plejede at fiske på, men kunne ikke pga. højvandet og bølgerne. Dagen
endte med et stort flot nul og bedrøvede tog vi hjemad, og håbede på at udsigten
tog fejl med hensyn til lørdagens vejr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar