Plads 1 så perfekt ud. Jeg var tidligt på kysten så jeg kunne fiske mig på
plads, hvilket jeg bedst kan lide om sommeren. Vandet var klaret op og selvom
det så ud som om der kun lå lidt tang inde ved kystlinjen måtte jeg erfare at
der også var tang længere ude. Højvandet havde været inde og efter en lille time
måtte jeg skifte plads, for ålegræs og hornfisk er 2 tynde ting jeg ikke gider
have hængende på krogen hele tiden.
Plads 2 så også perfekt ud, men det var først nede ved i vandet jeg kunne se
at jeg tog fejl. Ikke engang 5 cm sigt var der og så var det videre. Gad vide om
jeg skulle været blevet hjemme for at se semifinale i stedet? Ja, det skulle jeg
nok, for selvom jeg endelig fandt en lækker plads med klart vand - uden tang -
og endda med en temperatur på 14 gr., så ville fisken ikke lege med. Tanken om
en arbejdsdag et par timer senere fik mig hjem. Imorgen skal jeg ud efter
jobbet, hvis det hele klapper!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar