Vejret ville det således at kysten skulle lægges helt flad under et stort
højtryk i efterhånden et par uger. Det er noget der gavner hornfisken! Ikke at
jeg har mødt dem, for jeg har ikke været ude. Det har jeg hverken haft tid eller
lyst til. Sikkert er det at havørreden er på plads, men mellem alle hornene
kender jeg mig selv for godt til at vide at jeg ikke holder det ud særligt
længe.
Og så sidder jeg ellers her og gynger. Mig, søens folk griner af, fordi jeg
ikke så bevandret på vandet. Jeg der ellers taler om havkajak i tide og utide...
jeg ville have sø-ben hveranden weekend.
Vinden var taget til og var også lidt køligere. Jim og jeg havde det ikke så
varmt ude på Farum Sø så det var dejligt, lige bortset fra at huden føles et
nummer for lille i ansigtet nu, for solen har så sandelig været fremme, selvom
vinden også endelig var det. Så stram i betrækket sidder jeg her og skriver,
mens stolen under mig gynger noget i det.
Fisk fik jeg ingen af. Jim nuppede 2 helt tilfældige fisk over dagen. Ikke at
det var tilfældigt at Jim fangede dem - han er dygtig til gedderne og forstår at
kaste uanset vejr og vind. Jeg måtte trækkes med at kaste skydelinen næsten helt
ud - og kun næsten. Enten sad den fast i min sko, ellers stod jeg på den. Jeg
havde også fat i bundproppen i båden, min taske, Jim´s stang og årene. Jo, det
gik sørme godt derude på søen! Men vi hyggede os og endnu engang slap jeg for en
ufrivillig krogning i enten ører eller kind af mine flotte kast (!) og havde en
dejlig dag i pinsesolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar