2009.04.19 Tak for sidst

For knap 3 år siden stod Linus og jeg på kysten en sommermorgen. Vi havde hver vores fiskeri, så at sige, og fik begge lidt fisk, men det var Linus der løb med sejren da han frækt nok kastede efter en følger jeg netop havde haft. Snydefisken. I dag fik jeg gengældt det tarvelige trick som jeg siden da har båret "frygteligt nag" over...

Da Linus om morgenen skrev at vandet var grumset og ikke fiskbart, blev jeg sur. Her havde jeg droppet en ellers planlagt tur til Listerlandet og så mødes man af en så negativ sms når man står op? Efter en time, 3 kopper kaffe og et dårligt fiskeblad, måtte jeg lige høre om han var kørt hjem. "Nej... jeg står og fisker. Det var kun inde ved land det var grumset". Så meget for den sms. Bilen kom i gear og afsted over slätten. En frygtelig masse bilister + en meget langsom traktor, fyldte op på vejene. Ved kysten så det straks bedre ud, selvom der stadig var mange mennesker ude. Sjovt så mange der tror at ugen efter påske er tidspunktet de kan fiske hvor de vil på. Forleden talte Linus 29 mand mellem Ystad og Charlottenlund. Så meget for den plads, hva´? Og Kasper kom op på 37 dagen efter - på samme strækning!

Så farligt var det ikke idag. Der stod en del her og der og hvor Linus netop kom fra, ja der var ingen. Men han ville nu gerne bytte plads og så trissede vi ned over sandet for blot at konstatere at vandet var fyldt med det der klæbrige og slimede tang der sidder på line og blink hele tiden. Det sidder endda fast på hjul og øjer, hvis bare det kommer i nærheden af det. Og så sad der en stor iglebefængt sortfisk på Linus blink et par kast efter. Nej, det var ikke pladsen vi havde drømt om, det her. Måske til sommer. Måske en dag med højere og mere rent vand. Måske måske... men ikke i dag.
Så stod vi på et af de rigtige hotspots og følte os som konger - revkonger, måske? Min ellers så stensikre plads viste ikke skyggen af fisk. Ikke så meget som et hug eller en følger. Der var bare dødt. Vi var længe ikke de første på pladsen denne dag. Både Linus og andre havde set masser af folk stå og fiske. Nå ja, det forklarer en del. I weekenden går fiskene langt ude efter kl. 11 om lørdagen. Forklaringen er simpel. Alle turisterne vælter jo i baljen, for NU skal der fiskes! Fiskene er væk og kommer først ind igen efter lang tids ro. Medmindre der kommer en stime forbi... det gjorde der ikke. Kasper kom forbi og eftersom ingen af os var særligt dygtige til at fange fisk idag, var det på sin plads at Kasper bød på kaffe fra sin havudsigts-terrasse. Som sagt så gjort, da jeg havde afkroget en lille blankfisk der mente at mit blink alligevel var godt nok.

Efter kaffepausen, der mere var et stop i dagens fiskeri, end en pause, var det på den igen. Kasper valgte at koncentrere sig om nogle asparges, så det var Linus og jeg igen. Eftersom jeg tidligere fik tildelt min yndlingssten på det første rev, var det naturligt - men mod min vilje - at tilbyde Linus hans supersten på det næste rev. Jeg måtte tage til takke med indløbshullet (hvor der ret tit kommer fisk helt ind under land) Ingenting skete og alt jeg så var isser på bunden. Den skal lige forklares; En isse er en alge begroet sten hvorpå en fisker har stået og skrabet algerne af. Stenen ligner derfor en isse og med andre ord, havde der været mange før os, for der var mange friske isser.

Et hug og så en følger der vendte langt ude var alt jeg kunne skrabe sammen, inden Linus fik fisk på. I modlyset kunne jeg kun se en bøjet stang og en fisk tages op, så jeg blev overrasket da jeg kom over og så fisken hænge i hans waders. Jo fisken var blank og over målet og selvom Linus ville genudsætte den, så kunne han ikke da krogen havde smadret gællerne. Og så kommer hævnen, for da Linus lige havde fået fisk, gik jeg ud for at tale med ham om fangsten og hvorfor ikke tage stangen med? 8 meter bag ham tager jeg et kast ud over ham og fortæller at jeg nu vil fange en blankfisk, hvorefter en fisk tager mit blink og efter en god fight kan kanes op på det tørre. En smukker blankfisk på 2,2 kg. og med mange prikker, får en grøn sten i nakken. Tak for sidst, Linus!

Der er åbenbart kommet fisk ind, for et par kast efter mister jeg en fisk i samme størrelse. Linus får en blank målsfisk og jeg gør ham derefter kunsten efter. Og så gentager vi lige det hele en gang til efter et par minutter. Udemærket plads her! Senere misser jeg totalt en fisk i hugget og så syntes vi at solen har gjort rigeligt for at gøre os brune hvorefter vi beslutter at køre hjem.

Sådan en dag som i dag, med SV vind istedet for den irriterende SØ vind, havde givet rigtigt mange fisk.