Forsoningen og hyggen ebbede dog ud den følgende time. Med havørreden altså. Først havde jeg set fisk i overfladen, der slog til min line. Siden 2 "hug" på den nye OLR Slim. Det var nærmest mere noget der holdte i wobleren, end hug. Men ingen følgere. Til gengæld flere pludselige hvirvler, lige ved siden af mig og jeg stod ikke dybere end til knæene. Jeg hidkaldte Kasper, som straks tog en blank nedgænger.
Da Kasper måtte køre for dagen, fortsatte jeg hvor vi slap. Det vil sige; Jeg byttede til wobleren igen og fik straks en lille blank, der næsten havde slugt wobleren. Nu kommer trækket, tænkte jeg og siden skete der igen intet. Der var masser af fisk inde. Jeg så dem, de pillede også ved agnen, som uanset skifte, forblev komplet uinteressant, hvor jeg følgende tænkte at jeg måtte skifte plads, inden jeg blev sindssyg.
Jeg må være blevet ramt at et fiskevirus af en art. SÅ uheldig er det alligevel svært at være. Den nye plads, så præcis lige så bragende godt ud som den første. Her var også fisk og præcis den samme slags fisk, som på forrige plads. Jeg gennemfiskede revet flere gange, med kun "hug" og stød i agnen til følge. Simpelthen så mærkeligt. Dødsstødet fik jeg, da Javier fortalte at han fik 8 på et øjeblik på et af de andre rev østover og samtidigt fortalte at Linus havde fået tilsvarende på det rev jeg havde været på til en start. Jeg skal da finde en ny hobby snart... men finder det alligevel også ret charmerende et sted. Selvom det er svært, når man lige står i det...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar