2017.03.24 Forårsvejr i sigte

Det gode med kajak, er freden man har på sin fiskeplads. Skulle der komme nogen, kan man bare padle videre, hvis det bliver for tight. Og tight blev det i går på sidste fiskeplads, hvor det væltede 5 fluefiskere ud. Ikke at vi på nogen måde generede hinanden, men kajakfiskeri er ikke ensbetydende med at man ligger på flere meter vand. Jeg fisker stort set lige så kystnært som når jeg vadefisker, med den forskel at min mobilitet er enorm. Alligevel tror jeg mere på vand der ikke er forstyrret eller bliver det hele tiden. Det er lidt fjollet, når det gælder fisk der trækker rundt, men sådan foretrækker jeg det.

Så mens der ikke er nogen der vader på min for dagen valgte fiskeplads, glider jeg med et smil på læben gennem det klare og flotte vand. Foråret er i gang, med en sol der brager igennem fra en skyfri himmel - i dén grad lige hvad jeg trængte til, ovenpå gårdagens skuffende fiskeri og bare solens nærvær, er nok til at jeg allerede har en god fisketur. Vandet er knap 6 grader da jeg sætter i gang. Det ser kanongodt ud og selvom de 2 i båden ikke har fanget noget endnu, så er jeg sikker på at der nok skal komme gang i fiskene - overvejede at padle ind til ham der stod udvadet for at høre om fiskeriet, men turen er lang og jeg fisker hellere. Uden resultat, driver jeg i perfekt afstand, langs den store rende mod sandet. Der burde bare gå havørreder rundt, men jeg indbilder mig at de lige venter til vandet er blevet lidt varmere. En undskyldning skal jeg jo have...

Efter gennemfiskning af renden over en lang strækning bytter jeg side og kommer i "læ" for NV vinden, på området hvor også strømmen gennem tiden har skabt et sand område der ligesom markerer et hjørne. Der burde bare stå fisk og efter et par kast, kommer der en mindre havørred efter blinket. Den markerer sig, men hugger ikke trods spinstop og alt ekstra lir. Fandens... et par kast efter sker det samme igen og jeg er sikker på at jeg fundet dem, men de 2 små havørreder, er alt der sker de næste mange timer, udover 2 sælunger der ligger og leger i overfladen - flere gange tæt på mig. Hyggeligt på en måde og søde er de, meeeeen...

Ikke et ord til nogen, om at jeg spiste RisiFrutti...

Jeg bruger mange timer uden liv og padler gennem store områder. Intet sker. Pludselig alligevel...
Ukoncentreret, har jeg blikket rettet mod andet, da jeg hører en form for plasken tæt på mig. Forstår ikke først hvad der sker, før jeg ser en kæmpe hvirvel bag blinket og straks derpå, endnu en og så et "plask" til, da fisken voldsomt vender i et forsøg på at slå til blinket. Pulsen stiger 100 % og jeg vågner fra dvalen, da jeg ser skyggen glide til siden. Det var IKKE en lille havørred og et kast i retningen den forsvandt, skaber straks hvirvler fra 2 sider. Bag blinket går nu en lille og en lidt større fisk. De næste måske 20 effektive kast, da jeg er kommet ind i et drivende ålegræs bælte, giver mindst 15 følgere i forskellig kaliber. Flere af fiskene er langt fra mindstemålet, men de hverken hugger eller noget - de følger bare efter og selv da jeg bytter stang og dermed agn, udebliver reaktionen. Denne pludselige action får mig ud i et febrilsk blinkbytte, samtidigt som det drivende ålegræs bliver tættere og da jeg tager et kast mod lidt dybere vand, hugger en fisk endelig, for kun at hænge på i et par sekunder.
Nøøøøj hvor vildt og hvor hurtigt det gik. Det fik mig til at starte forfra i lysten, men trods fortsat fiskeri flere timer frem, formår jeg endnu engang ikke at vriste en havørred af området. Men jeg ser dem og ved de er der og jeg vil tilbage. Gerne snart...