2017.03.18 En måned uden større forandring

Siddende ved computeren gik det op for mig at der var gået en måned siden sidst. Slet ikke meningen. Overhovedet. Men jeg har jo lige bygget igen, arbejdet og arbejdet lidt mere. Jeg har haft travlt og ikke haft tid til fiskeri. Var ved at sælge huset forleden. Tænk at skulle slippe alt byggeriet og bare slappe af hver weekend. Fiske og være med ungerne. Nej, forresten. Det var det jeg kom fra i det gamle hus - det ovre på den anden side af stakittet. Ren dovenskab og det var ok, men ikke hvad jeg savnede, kan jeg huske. Den der gyldne middelvej er svær at finde, for jeg elsker at renovere og lave om - men her har det taget lidt overhånd, de dage hvor fiskeriet skulle dyrkes.

Lyden af vand der pisker dig i nakken er lidt speciel i fiskerens verden. Med hætten oppe, giver den i særdeleshed meget friske nordvesten vind, mig besvær ved at stå stille. Den gamle sø som ruller ind udefra, bringer ubalance i tingene og når bølgerne bliver ekstra store, brækker de bag mig og vinden sender opsprøjtet i nakken på mig. Speciel følelse og speciel lyd. Herligt faktisk, men det er koldt og måneden der er gået siden jeg var ude sidst, har ikke ændret det vilde på vandskabet. Maksimalt en vintergæk eller 5.000 flere end sidst, men der ud over... gråt, brunt og lidt trist overalt. Og så den skide vind, der pisker den 3 grader "varme" luft rundt om mig og får mig til at glemme alt om forår.

Indtil solen kommer frem. Først et par blink bag de drivende grå og lysegrå totter, siden i en mere længerevarende version. Ikke at den kaldte på faktor 25, men den varmede. For nu at sige det lige ud...: Arhhhhhh dér var forskellen fra sidst. Ikke bare at solen var fremme, men den varmede. Så skide hamrende skønt! Så hang der en tang busk fast i krogen. Eller var det en plasticpose? Måske en line fra en gammel fisker? Plasticpose-fiskelinen begyndte at ryste og plaske i overfladen. Jeg var målløs! Hvor var hugget blevet af? Det var en fisk og jeg havde krogen i den. Efter årtiets dårligste hug OG fight, kunne jeg afkroge en ellers rigtig flot blankfisk omkring målet. Meget mærkelig fisk!

Et par kast senere gentog seancen sig. Hvad filen havde de gang i, de der fisk? Denne, en blank nedgænger med et mørkelilla skær over sig, var ligeså skide irriterende at fighte, at jeg næsten glemte glæden over at fange den. De bare havde lagt wobleren i munden og ladet sig rulle ind. Mega underligt!
Javier stod ved min side og sagde at den fisk han fightede, havde taget hans wobler hårdt. Da han fik fisken ind, tog han den hele vejen ind til stranden. Den blinkede næsten mere end solen kunne lyse. En look-a-like laks, med meget få prikker, måtte lade livet oppe på land og imens Javier fotograferede, tog jeg dagens 3. fisk på den lille time vi havde fisket.

Lad os lade det gode fiskeri og den gode fortælling ligge dér. Vi tog nemlig videre efter 1,5 time uden hug og landede på en anden lækker plads, hvor der intet skete, for så at tage tilbage til udgangspunktet, for blot dér at erfare at vandet var grumset mere til og dernæst køre hjem... og det var ikke lige så spændende at læse om, som fiskeriet på den time det virkede... vel :-)

Jeg tager noget ferie nu, hvor meteorologerne siger at "ugen bare skal overståes", med henblik på det kommende vejr, hvor vi åbenbart skal vente sne, blæst og slud... fuck! Men lad os se hvordan det bliver. Altså udover koldt og blæsende.