mandag den 20. marts 2017

2017.03.20 Er det virkelig SÅ charmerende?

"Det er jo så charmerende, det der havørredfiskeri... ikke..." NEJ. Fuck hvor er det trættende nogle gange!
"Jamen, de er jo så lunefulde og man ved aldrig rigtigt hvor man har dem." Nej, det skal jeg fandme da lige love for man ikke gør.

Det var en af de dage der. Ikke at jeg vidste det inden, men altså... jeg gik ud på revet og tænkte jeg kunne fiske spidsen af inden fluefætteren nåede frem. Jeg havde ret. Han koncentrerede sig om det lave - jeg om stenene over revet. En ligelig og fair fordeling, forhåbentlig til glæde for begge parter. Hverken fluefiskeren eller jeg mødte dog vores blanke venner. Jeg talte kort med ham, Merdan, og kørte videre til næste plads. Og så var det at jeg blev irriteret over de der havørreder.

Lige dér var der mange fisk!
Jeg startede med blink og det gav intet. Men der lugtede lidt af fisk og skiftet til "bobleflåd og flue" skulle i hvert fald prøves. I første kast, kom en havørred med ind - altså efter buldoen.. Helt oppe i overfladen gik den og var slet ikke sky. Men hvad med fluen? INGEN interesse!

Lige til et par kast efter. Så lå en brun fisk i overfladen og opførte sig som sortfisk gør bedst: Lader som om op og ned ikke findes og lå i overfladen med den slidte hale og viftede fra side til side, indtil krogen slap taget. Dagens første. Mistede.

Der skete ikke en skid efter det. Intet!

ARGHHHHHH!
Jeg tog ned over revet til det lave område. Fiskene var ikke at se eller finde og jeg tænkte på at køre hjem efter jeg havde fået en lilla nedgænger på mit ADK blink. Så tog fluevifteren en fisk længere nede. Lille, men en fisk... Jeg skiftede til bobleflådet igen. I første kast, skete præcis det samme igen. En fisk efter flådet - IKKE fluen. Og igen, kastene efter, fisk efter fluen. Nøøøøj hvor de var hemmelige de fisk. Jeg kastede en hel del gange og havde kun følgere på de fluer jeg havde. Gik frem og tilbage og gentog det hele flere gange. Så skiftede jeg til blink igen - første kast: BUM... blankfisk på. Den tog 4 mega høje spring og opførte sig som den skulle. Så knækkede flourcarbon linen og så stod jeg der igen.

Snak lige om en ærgerlig dag! Jeg gik i gang igen. Over revet, stenene, 4 bundhug, en mistet flue og dybvadning for ikke at miste 2 OLR woblere. Jeg var imponeret. Men ikke over havørreden, som jeg ikke fandt det mindste charmerende denne dag i marts!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar