"Jamen, de er jo så lunefulde og man ved aldrig rigtigt hvor man har dem." Nej, det skal jeg fandme da lige love for man ikke gør.
Det var en af de dage der. Ikke at jeg vidste det inden, men altså... jeg gik ud på revet og tænkte jeg kunne fiske spidsen af inden fluefætteren nåede frem. Jeg havde ret. Han koncentrerede sig om det lave - jeg om stenene over revet. En ligelig og fair fordeling, forhåbentlig til glæde for begge parter. Hverken fluefiskeren eller jeg mødte dog vores blanke venner. Jeg talte kort med ham, Merdan, og kørte videre til næste plads. Og så var det at jeg blev irriteret over de der havørreder.
Lige dér var der mange fisk! |
Lige til et par kast efter. Så lå en brun fisk i overfladen og opførte sig som sortfisk gør bedst: Lader som om op og ned ikke findes og lå i overfladen med den slidte hale og viftede fra side til side, indtil krogen slap taget. Dagens første. Mistede.
Der skete ikke en skid efter det. Intet!
ARGHHHHHH! |
Snak lige om en ærgerlig dag! Jeg gik i gang igen. Over revet, stenene, 4 bundhug, en mistet flue og dybvadning for ikke at miste 2 OLR woblere. Jeg var imponeret. Men ikke over havørreden, som jeg ikke fandt det mindste charmerende denne dag i marts!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar