Jeg har haft masser af nulture gennem tiden og det lever man selvfølgelig med, ellers skal man ikke fiske. Men dagen i dag... den var lige ved at være for meget af det gode. Et sammensurium af ugens fiskeri og det vejr, der ikke kom. Som sagt fik de alligevel ret, meteorologerne. Ugen skulle bare overstås, for selvom jeg har haft en fin uge og slappet af, så var fiskeriet sat i højsædet og jeg plejer ikke at ramme så galt meget ved siden af, som jeg alligevel har gjort.
Og så lige kronet med i dag, en dag i kajakken sammen med Javier på vores favoritpladser. Det burde give fisk og udover et hug til Javier, så så vi ikke skyggen af fisk. Solen var så heller ikke fremme og den lette østenvind var ikke varm overhovedet. 2 krydderier der ikke gør det bedre på denne årstid. Kold østenvind og manglende sol. Pladsbytte over frokost til favoritten, der holder rigtigt mange fisk. Nogle gange.
Først en udenlands rapport om store fisk fra Stevns... Men der var vi ikke. Vi var her og så burde tobiserne også være kommet. Der skete præcis det samme som på forrige plads. Absolut intet. Jeg gled trøstesløs rundt i det ellers flotte vand, mens Javier sad og kastede det samme sted. Han mistede til sidst en fisk, men selvom den mistede fisk kortvarigt tændte gejsten i os igen, forblev det ved den og med en time tilbage af dagen, gav vi op af kulde og total mangel på lyst til mere.
Det vil sige; Jeg var ved at være godt gal i skralden da jeg kom hjem. Pakkede kajakken ud og kom af tørdragten og så videre. Tog waders på og kørte ud på revet fra i går, for at se om det virkelig kunne passe. Det fandt jeg aldrig ud af. På grund af stigende vand, var ålegræsset drevet til havs og jeg fik knap et par meters frit kast, før wobleren var klistret ind. Sikke en dag...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar