2017.03.22 Frem og tilbage

Jeg havde virkelig set frem mod denne forårsdag, som i hvert fald ikke lå i programmet for bare nogle dage siden. Slet ikke i slutningen af sidste uge, hvor meteorologerne som bekendt havde sagt at ugen her, bare skulle overstås. Jeg kan så være enig på nogle områder, men det er ikke vejr relateret hele vejen.

Og hele vejen kørte jeg til Ystad. Skuffelsen steg i bilen, sammen med temperaturen fra den bragende sol. Vandet var om ikke café latte farvet, så brunt i alskens nuancer, med visse indslag af lidt underligt blåt, som ikke var klart vand - men uklart på en anden måde. Ikke ét sted gik det at fiske og da jeg kom til Ystad var valget at køre videre østover og bruge mere tid i bilen, samtidigt som jeg skulle tidligt hjem idag eller følge efter Javier der var ude på samme rejse som jeg, men havde vendte bilen for længe siden og var kørt vestover.

Ude er godt... hjemme er ... øhh... fiskbart. Vi gik først en lang tur på det lange rev og mærkede intet. Vandet var, solen til hjælp, helt oppe i 10 grader kystnært og 7 grader ude på det åbne. Så stor forskel på bare et par dage med sol! Det burde give fisk, mente vi - men alt der skete var en minifølger til Javier. Jeg var ret træt af dagens spildte tid i bilen og overvejede bare at slutte for dagen, men blev lokket med på det lokale rev.

Tak for billedet Javier

Fiskbart på lokalrevet. Hvad skulle jeg så køre over 100 km. for? Der var endda fisk, for efter en gennemfiskning af badekaret efter Javiers anvisninger, kastede jeg mod land fra hvor jeg stod og efter wobleren kom en lille ørred. Flere kast i området, lod ikke flere fisk vise sig, men nu var der - måske - liv i området. Og sørme så. Længere fremme gentog jeg kast mod land og en masse sten og tangbuske og så hvordan wobleren omgående blev beskudt af en torpedo, med den plov der skar gennem vandet. Det så skrigende sindssygt fedt ud og jeg var ikke skuffet over at det kun var en nedgænger. Jeg gentog succesen et par kast efter længere fremme og pludselig troede vi virkelig på fiskeriet, men det viste sig at det kun var de 2 fisk der havde huseret på den del af revet vi gennemfiskede og da klokken var ved at være mange, måtte jeg tøffe hjemover.

Javier gav det et par kast til og jeg kun lige kommet ind i Trelleborg, da telefonen ringede med en grinende Javier i den anden ende. Han var gået tilbage til udgangspunktet og havde hurtigt kroget en 3 kg´s lynende blank gris, som havde budt på en kanonfight, men var løbet fra ham da han ville fotografere den inden landingen. Spøjst som de fisk kan vende på det hele, på så kort tid.