"Hvis nu" faktoren blev kigget dybt i øjnene og så begyndte jeg at pakke. Det tager sin tid, når man lige skal have det hele med og samtidigt være sikker på at man nu også fik det hele med. Jeg kom afsted sen formiddag og rullede langs en rigtigt flot sydkyst, der flere gange lokkede til et stop, men jeg havde sigtet indstillet på de der frost ørreder. Indbilder mig at frosten og lidt brakvand, blød bund og udlovet sol, nok skulle kunne holde en masse fisk. Men det fandt jeg atter engang aldrig ud af. Isen holdt stadig til og lå nu 100 meter ud fra kysten. Jeg kunne vade gennem det og have kajakken på slæb, men må indrømme at det slet ikke lokkede mig. Jeg stod længe og kiggede på det flotte vand, inden jeg gjorde som forleden - vendte kajakken - og kørte til Sydkysten. SUK!
Eller, det lyder så negativt med Sydkysten. Det er det ikke. Men der er kommet mange fiskere de sidste par år og tendensen er som jeg tidligere har været inde på, at jo flere man er i selskabet, jo flere rettigheder bilder man sig ind at have. Jeg er og fiske for at få fred - have fred, om du vil. Ikke for at skulle kigge mig over skulderen og pludselig opdage at fiskeklubben lige har valgt den plads jeg stod på. Derfor er kajakken også mere og mere i tankerne. Jeg vil virkelig gerne fiske som jeg gjorde i gamle dage. Komme til en strækning jeg ved ingen har fisket inden. Jomfrueligt vand. Fiskene står tit rigtigt kystnært. Idag var ingen undtagelse, men først skulle jeg ud til nye pladser med kajakken. Fik den pakket ud og gjort alt klart - så indså jeg at vinden faktisk var øgende og at der allerede nu var "gæs" på vandet. Stod længe og glanede og vævede frem og tilbage om jeg skulle i vandet eller ej. Hold kæft hvor jeg hader min ubeslutsomhed på det punkt. Men jeg tror at solen, der ikke dukkede op, til sidst gjorde at jeg kørte hjem. Slukøret, for det var da en kæmpe nitte at bruge tid på at pakke, køre ud, køre tilbage til hvorfra jeg kom og videre til andre pladser, gøre klar, ombestemme mig, for så at køre hjem. SUK!
Vel hjemme, pakkede jeg alt ud igen, men tænkte at nu ville jeg fandme fiske et par minutter og få bare lidt ud af dagen. Jeg kørte tilbage og trak i waderne. Allerede i de første kast havde jeg en følger. Ahaaa.. fluetid! Jeg gik op i bilen, byttede stang og tog så en time med "bobleflåd og flue" som jeg af en eller anden grund stadig bliver ved med at kalde det. Jeg er bare fra den tid. Startede jo for virkelig mange år siden med de der bobleflåd, hvor man til en start satte en pind i flådet og siden, lod det køre løst på hovedlinen. Nøøøøj jeg har lagt mange timer med det før. Savner det egentlig, men bliver samtidigt hurtigt træt af det. Det er så meget nemmere med spinnefiskeri. Hurtigere og mere afsøgende effektivt. Bemærk at jeg ikke skrev effektivt, som i fangstmæssigt. Der kommer alt andet til kort, i forhold til bombardaen. Jeg har 100-vis af gange sagt at NU skal jeg fiske noget mere med det, men det bliver aldrig rigtigt til noget. Desværre. Men jeg gentager mig selv igen. Nu skal det være og idag blev det. Igen.Timen på revet randt ud og jeg tænkte jeg ville køre hjem. Det andet rev i sigte, var besat af 6 mand. Det kan og bør kun holde 2 eller 3. Jeg var glad for at jeg havde haft mit rev alene.
Men på vejen hjem, opdagede jeg at et andet lille rev var ledigt. Skulle man ikke lige? Jo det skulle man og efter en halv time, fandt jeg årets første blankfisk, stående på meget lavt vand. Fighten blev udramatisk og kedelig. Billederne ligeså. Så mens jeg sidder med kaffen og tænker på de følgere jeg havde på mini revet, som fulgte efter bombardaen og ikke fluen(!!)... så nyder jeg samtidigt at presset er taget lidt af nu. Årets første, ovenpå en dag med alt for meget køretur og pakkeri og alt for lidt fiskeri.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar