søndag den 12. februar 2017

2017.02.11 Den gule deroppe - og dernede...

Forleden stod fyren i striksweateren og informerede om at januar havde været særdeles solrig. Jeg var ved at tabe både næse og mund og faldt samtidigt om af latter. Ikke fordi der var noget at grine af, men fordi en større løgn var svær at opdrive. Eller så måles soltimer bare på tidspunkter hvor jeg åbenbart ikke ser det. Sjældent set mørk og trist måned, uden bare lidt sol. Februar er ikke startet meget bedre, men så kom der endelig lidt frost og sol! Den gule deroppe, du ved...

Men med den i kinderne kunne jeg ikke mærke nogen større forskel, da østenvinden bed ret dygtigt i alt der var blotlagt. Under jakken, der i mod, var det tørt, vindstille og varmt. Tak for isolerende tøj! Jeg kunne se grød-is langs hele kysten. Grød-is og is der var stuvet op fra vandet. Ikke at foretrække, når det gjaldt rav, som dagens gå tur var tiltænkt. Ravet er selvfølgelig slet ikke at se på land og i vandet gør grød-isen det ikke lettere. Nå, men så fik jeg vel brændt et par kalorier af tænkte jeg og maste videre i den stride vind. Jeg søgte længe og fik derfor gået en lang runde. Dejligt med den gule foroven og da opdagede jeg at der også lå noget gult forneden.

Jeg havde fundet en lille ravsuppe og fiskede på kort suppen tør for rav. 9 mindre stykker, men dagen var reddet og jeg fik set solen. Fantastisk!

2 kommentarer:

  1. Fedt, jeg prøver at fiske lidt hø og prøver at finde noget rav i løbet af den kommende uge, skal jeg tage en finmaskede si med med skaft?, ligger raven op på strankanten, eller lige nede ved vandkanten?

    Hilsen Kenneth

    SvarSlet
  2. Altså mandag og tirsdag hvor der kommer fuld sol, ser jo fine ud. Mht. rav, så tag heldet med og et lille net. Jeg finder mit i vandet og kun undtagelsesvis på land - men det ligger også der, der er bare endnu flere om det :-)

    SvarSlet