Jeg har igennem en måneds tid skrevet sammen med Jacob. Jacob var så flabet at
han i sin første mail til mig, spurgte om ikke han måtte komme med til Öland
senere i år. Jo deeet... Så vi aftalte en tur indenfor 1 mail hver, men blev da
lige enige om at mødes inden Grankullavik blev besøgt.
Så lidt over 5 holdt Jacob udenfor, og så gik turen til Österlen. Det var et
lidt anderledes projekt vi havde søsat, idet vi ville fiske hele denne dejlige
"lige ved og næsten" sommerdag. Havørred fra kysten midt på dagen i juli, er der
nok ikke mange der regner for noget og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg
heller ikke at nogen af os havde den voldsomme tro på fiskeriet. Alligevel
håbede vi da med at vi måske nok skulle komme i kontakt med havørreden, og det
gjorde vi.
Allerede inden vi kom i vandet på den første plads, så vi 2 havørreder hoppe
fri af vandet. Det medfødte nogle hurtige kast fra os, men uden resultatet.
Flere fisk var i hopla, men hurtigt så vi at det sølvblanke skær var erstattet
af mørkere farver på fiskenes flanker. Deri lå nok en del af forklaringen på den
manglende hugvilje. Jeg lykkedes dog at "overliste" en letfarvet tyksak på 40
cm. inden vi overvejede at give op og finde et sted at spise. Maden blev, pga.
min store fangst, midlertidigt udsat og erstattet af en cocio, og under nydelsen
af samme, fortsatte fiskene med at hoppe. Spinnegrej blev til fluegrej, men
efter yderligere en time uden så meget som et hug, besluttede vi at fiskene
måtte hoppe videre i fred, for nu skulle vi finde et sted at spise.
Hvilket utroligt dårligt måltid mad, vi fik. Restaurant "Piraten" oppe i
Kivik kunne tilbyde 4 retter fra håndskrevne "menusedler". Vi valgte bøf med løg
og kartofler. Hvad fik vi? 2 klatter neutralt kød formet som bøf, med
barbecuestegte kartofler til, disse uden smag. Dertil en lys sauce (sovs) lavet
på hvedemel, hvedemel og Maizena og vand, som fyldte tallerkenen op til kanten.
Drikkevarerne bestod af postevand med citronsmag, eller saftevand hvis man var
til det, og glas samt bestik bar præg af utroligt mange år i tro tjeneste. Alt
dette blev nydt på en nordvendt "terrasse" lige ud til vejen mod Kivik.
Løgene..? Nå ja.. de mindede mest om noget der havde ligget i en dåse et par år
- smagte af ingenting og var helt slatne.
Jeg tror sgu piraten har haft klap for begge øjne!
Det eneste positive med frokosten var at den mættede og vi var nu klar til
anden runde fiskeri. De mærkelige blikke på de 2 fyre i waders, blev lagt bag os
og kysten atter indtaget. Blandt badegæster fandt jeg en herlig sten at fiske
fra på den nye plads. Jacob var den eneste der så fisk i det 17 gr. varme vand.
Formiddagens fiskeri var foregået i 14 gr. varmt vand og jeg må indrømme at
temperaturen betyder meget for mig på denne årstid. Altså flyttede vi hurtigt
plads igen, og denne gang til et sted uden badegæster. Her var vandet nemlig
trykket ned på 13 gr. Det kan havørreden lide, og for første gang i løbet af
dagen troede jeg virkelig på det. Vinden lå skråt på kysten, og gav bølgesprøjt
og god bevægelse. En blankfisk tog en mægtig lufttur og jeg ventede bare på
hugget. Men det var Jacob der kl. 17 stod med fast fisk i det tiltalende vand.
En blank på målet var oppe og vende inden den røg tilbage i sit rette
element. Så havørred midt på dagen i juli, kan altså sagtens lade sig gøre!
Hen under aften blev en pizza endestationen for vores sommerfiskeri denne
smukke og varme julidag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar