søndag den 1. november 2009

2009.11.01 Nummer 101

Jag hörde att det var nån ute redan igår. Fan va fräckt!

Damen er sur og det kan jeg godt forstå. Det er jeg faktisk også. Jeg går da ikke i 9 måneder og venter på at komme ud på nässet, for at andre skal snyde sig derud inden fredningen ophører. Det svarer sådan lidt til at jeg gik ned og fiskede nu og tog alle de blanke inden sæsonen gik igang. Ikke at det ville ske, men hvordan ville du have det?

Nå ja, det er rav det her. Sæsonen er gået i gang for dem der gerne vil lede ude på nässet i reservatet. Der er smukt og der er, til tider, rigtigt meget rav. Meningen var at jeg skulle tidligt op her til morgen og hvis jeg igår havde indgået væddemålet med Ralf om at jeg ikke kom tidligt op, så havde jeg sgu tabt. Da uret ringede ved 6 tiden lå jeg stiv som et brædt i sengen. Da jeg prøvede at rejse mig, knagede kroppen som var jeg en gammel mand og hovedet gjorde også ondt. Det var sådan set ikke så værst at lægge sig igen, selvom jeg længe havde bestemt mig for at være derudesom en af de første.

Da damen bander over dem der igår var derude før os, fortæller hun bagefter at der nok var 100 personer fra morgenstunden idag. Selv var hun der klokken 7, så måske gjorde de par timer ekstra i kassen ikke det store. Jeg gider da ikke dele naturen med så mange. Så kunne jeg ligeså godt opsøge en kø ude på E6´eren at sidde i.

Min ældste datter og jeg går videre langs stranden i håbet om lidt efterladenskaber. Jeg finder 6 stykker rav, men absolut ingen at prale af. Alle jeg møder kan enten fremvise eller fortælle om små stykker og det er alt hvad de har. Vinden har ikke været til det og så kan jeg genkende noget dér. Vindene har ikke blæst i fiske retningen i år og nu erfarer jeg at det samme gælder for ravet. En dejlig dag på nässet og der er et par weekender endnu inden det fredes igen og sæler og fugle kan få det for sig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar