Gæsterne tog hjem tidligere end forventet. Solen var på og jeg var på - vej
til kysten inden fruen nåede at sige "støvsuger".
Det var bare hammerfedt forårsvejr i dag. Svag vind, lidt koldt, men solen
gav en ordentlig indsprøjtning af vitaminer og jeg skulle sikkert bare dyppe
tæerne i vandet, før de første blankfisk sprøjtede fri af vandet.
Milde makrel... hvorfor tager folk ikke i haven, ud og spille golf, leger med
deres hunde eller bare bliver hjemme, i stedet for at optage alle pladserne jeg
vil fiske på? Der var dæleme mange ude og fiske langs Sydkysten i dag. Jeg
overvejede selv at gøre noget af ovenstående i stedet for at fiske, men som alle
andre.. ud og kaste, da jeg fandt et åndehul med kun 2 andre tilstede. Vi blev
så til 5 efter et par minutter. Vandet var klaret lidt mere op siden i går, og
med solen på... tankerne var stillet ind på havørred, men jeg ved hvordan det er
gået andre i dag. Som det gik mig. Jeg fik i hvertfald ingen og havde efter kun
en halv times fiskeri, tæt tåge at kigge på. Der knækkede min film så, og så tog
jeg hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar