2013.05.08 Jeg Lister videre

Mens hornfiskene efter sigende er begyndt at hugge i de hjemlige vande og jeg stadig prikker helt forkert på kysten i jagten på havørreder, tænkte jeg at yderligere luftforandring nordpå, kunne gøre det bedste for mig, nu vinden også øgede. Men for hulen hvor det er svært, når man er blevet kræsen. Eller ihvertfald ikke har de lette forhold lige nu, for modsat igår hvor der ingen vind var, øgede den nu til 9 m/s og samtidigt blev det overskyet. I sig ingen problemer, men efter vandet grumsede til på min plads, havde solen nok kunne gøre underværker. Og den kom ikke frem. Jeg vælger at sige; Ergo fangede jeg ingen fisk de første par timer. Det så ellers hammer lækkert ud.
Mine forældre kom forbi og vi grillede super lækre lokale Bromölla ostepølser - en værdig konkurrent til Bagsværd slagterens ostebørger!

Så bestemte vi os for at prøve sydover i lidt læ, men med kraftig sidevind og så var der fisk på plads. Lange sølvskinnende fisk med næb. Belona Belona. Og ålegræs. Så var der ikke ålegræs, så var der Belona efter, som dog ikke huggede ivrigt. Vandet var 12 grader og burde huse havørred, men de glimrede med sit fravær i mit nærvær. Det vil sige, efter 4 timer på pladsen havde både min far og jeg hver vores følger, men det forblev ved det og så bestemte mine forældre sig for at køre hjem ad. Selv overvejede jeg det samme, men ville lige tjekke andre pladser ud, nu jeg alligevel var kørt herop.

Havde fisket i 8 timer og var lidt slidt oven på de sidste dage, men da jeg så vandet efter vinden nærmest forsvandt, var jeg næsten genfødt. Du ved lige nøjagtigt hvad jeg taler om, når du efter en dag eller 2 på kysten uden det store, pludselig har V-A-N-D-E-T foran dig. Når man så efter et par timer i dét vand ikke rigtigt mærker noget, så bliver man dobbelt så træt, som man var inden, ikke?

Nå, jeg havde faktisk havørred efter i de første kast. Det blev endda til hug og lidt flere følgere af mindre fisk og jeg lykkedes da også nappe en enkelt på sømmet, mens jeg egentlig ville have fisket med det samme grej som Johan, der kom forbi, nemlig kasteflådet. Han fangede også en mindre havørred. De er lidt kræsne, åbenbart. Selv i super vand.

Da jeg tog hjem vågnede jeg af døsen. Listerlandet, fisk eller ej, var alligevel lige det jeg manglede.