Der kom vådt både fra oven og for neden, det blæste og det var koldt. Men
årets første tur blev hermed afviklet og selvom jeg havde planlagt at drage til
Österlen, blev det på Sydkysten min premiere stod.
Vandet så langt bedre ud end jeg havde turde håbe på. Jeg troede at den vind der satte fart på i nat, ville ødelægge mulighederne på Sydkysten, men jeg kom ned til bølger og klart vand og det var absolut fiskbart. Desværre kørte jeg for langt, i forhold til hvad burde have gjort, for pladsen jeg startede på var væsentligt mere oprørt end de andre og her var vandet ikke så fint, men nu var jeg her og eftersom jeg tidligere har fået godt med fisk her i januar, så skulle det selvfølgelig prøves. Væk var premiere nerverne og mens jeg riggede til dukkede en anden fisker op med en pose i hånden. Det var hans termokande med varm kaffe, der lå dernede og ikke en fed blanko. Den enlige fisker havde prøvet lidt på strækningen og spurgte yderst høfligt om hvor jeg havde tænkt mig at fiske, så han ikke gik lige ned hvor jeg skulle stå. Se dét er god stil! Jeg erfarede at han var ny på Sydkysten og spurgte om han ville med til min udtænkte plads.
Selskab er altid godt og så gik vi i gang med at fyre snaps ud over bølgetoppene, mens vi dansede bølgedans mellem revets glatte sten. Det var ved at gå galt for mig flere gange, fordi vandstanden var lavere end normalt og jeg derfor havde vovet mig længere ud end jeg plejer, men for fanden hvor var det fedt at komme ud igen og mærke livet. Bølgerne sprøjtede ind og jeg blev løftet ind mod stranden et par gange og så begyndte det også at sne/sludre. Med en temperatur på 1 grad i luften og 2,5 i vandet, var det ikke nogen varm fornøjelse for fingrene, men det var alligevel fedt. Krydderiet (blankfisk) manglede, men min revkammerats kaffe var god og det er også godt på sådan en dag, når handskerne er gennemblødte og kulden bider i fingertoppene.
Fredrik og jeg blev enige om at prøve en anden plads, som jeg tidligere på dagen havde set ligge væsentligt mere stille hen. Vel fremme, kunne vi se en fluefisker (respekt) der var ved at pakke sammen. Ingen fisk til hverken ham eller hans kammerat, men her var vandet helt klart og selvom vinden havde taget et par klik mere sydligt og dermed fået havet til at rejse sig ligeså meget her som på den anden plads, så ville vi prøve. Men nu var det for alvor blevet koldt. Sne og slud væltede ned og sammen med den yderligt tiltagende vind, holdt jeg kun et kvarter i modvinden, mens havet gjorde sit til at holde mig våd nok på alle dele af kroppen. Var det ikke fordi den måge blev ved med at cirkle over stenen, hvor jeg tit har fået fisk omkring, var jeg stoppet lidt før, men den blev med at dykke mod området bag stenen og lur mig om ikke der har været noget fangstbart derude.
Fangstbart eller ej, Fredrik syntes det var lidt rigeligt koldt og jeg var helt enig med ham. I morgen vender vinden og lidt gammel sø kan måske redde årets første fisk, hvis ikke vandet er alt for uklart.
Til gengæld reddede jeg årets første 4 stykker rav.
Vandet så langt bedre ud end jeg havde turde håbe på. Jeg troede at den vind der satte fart på i nat, ville ødelægge mulighederne på Sydkysten, men jeg kom ned til bølger og klart vand og det var absolut fiskbart. Desværre kørte jeg for langt, i forhold til hvad burde have gjort, for pladsen jeg startede på var væsentligt mere oprørt end de andre og her var vandet ikke så fint, men nu var jeg her og eftersom jeg tidligere har fået godt med fisk her i januar, så skulle det selvfølgelig prøves. Væk var premiere nerverne og mens jeg riggede til dukkede en anden fisker op med en pose i hånden. Det var hans termokande med varm kaffe, der lå dernede og ikke en fed blanko. Den enlige fisker havde prøvet lidt på strækningen og spurgte yderst høfligt om hvor jeg havde tænkt mig at fiske, så han ikke gik lige ned hvor jeg skulle stå. Se dét er god stil! Jeg erfarede at han var ny på Sydkysten og spurgte om han ville med til min udtænkte plads.
Selskab er altid godt og så gik vi i gang med at fyre snaps ud over bølgetoppene, mens vi dansede bølgedans mellem revets glatte sten. Det var ved at gå galt for mig flere gange, fordi vandstanden var lavere end normalt og jeg derfor havde vovet mig længere ud end jeg plejer, men for fanden hvor var det fedt at komme ud igen og mærke livet. Bølgerne sprøjtede ind og jeg blev løftet ind mod stranden et par gange og så begyndte det også at sne/sludre. Med en temperatur på 1 grad i luften og 2,5 i vandet, var det ikke nogen varm fornøjelse for fingrene, men det var alligevel fedt. Krydderiet (blankfisk) manglede, men min revkammerats kaffe var god og det er også godt på sådan en dag, når handskerne er gennemblødte og kulden bider i fingertoppene.
Fredrik og jeg blev enige om at prøve en anden plads, som jeg tidligere på dagen havde set ligge væsentligt mere stille hen. Vel fremme, kunne vi se en fluefisker (respekt) der var ved at pakke sammen. Ingen fisk til hverken ham eller hans kammerat, men her var vandet helt klart og selvom vinden havde taget et par klik mere sydligt og dermed fået havet til at rejse sig ligeså meget her som på den anden plads, så ville vi prøve. Men nu var det for alvor blevet koldt. Sne og slud væltede ned og sammen med den yderligt tiltagende vind, holdt jeg kun et kvarter i modvinden, mens havet gjorde sit til at holde mig våd nok på alle dele af kroppen. Var det ikke fordi den måge blev ved med at cirkle over stenen, hvor jeg tit har fået fisk omkring, var jeg stoppet lidt før, men den blev med at dykke mod området bag stenen og lur mig om ikke der har været noget fangstbart derude.
Fangstbart eller ej, Fredrik syntes det var lidt rigeligt koldt og jeg var helt enig med ham. I morgen vender vinden og lidt gammel sø kan måske redde årets første fisk, hvis ikke vandet er alt for uklart.
Til gengæld reddede jeg årets første 4 stykker rav.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar