2009.01.25 Fiskeriet

Havørredfiskeren.

Ham der trodser vind og vejr og begiver sig ud på kysten for at få følelsen af hugget fra det dybe.
Hugget der forplanter sig gennem stangen og giver hjulet noget at tænke over. Hjertet buldrer løs og selv på en kold januardag, kan sveden anes på pandebrasken mellem pandebånd og polaroidbriller.

Faderen.

Ham der påstår han trodser vind og vejr og begiver sig ud på kysten for at få følelsen af hugget i dybet. Hugget forplanter sig gennem hans stang og hjulet er helt stille. Hjertet banker (heldigvis stadig) og på denne kolde januardag kommer der sgu ikke rigtigt noget sved frem nogen steder. Men jeg har fisk på!

Tadaa... årets første ligner rigtigt meget en blank, men den tavse hjul og den svage dunken i stangen burde sige alt om hvad der sidder for enden af linen og selvom håbet er fremme lige indtil den er 2 meter fra mig i det mudrede vand, så ved jeg godt det er en nedgænger. En blank nedgænger med 2 sorte igler på bugen - klamt! Den ryger hurtigt tilbage i sit rette element og selvom jeg er far, kan jeg faktisk godt mærke lidt mere rytme fra hjertet, men det er ikke noget fingrene bliver varmere af. Bare et par kast senere hugger det igen og denne gang er jeg ikke i tvivl. Den blanke undermåler springer fri af vandet og kæmper som besat for at blive fri af krogen - den lykkedes også med det, inden jeg får den ind. Nu er hjertet ved at være i det gear det skal.

Der er noget specielt med den første. Egentlig burde det være ligemeget, for man er jo ikke startet med at fiske på ny igen, men der er et eller andet nyt over det alligevel og fiskeriet frem til den første fisk er altid lidt anderledes. Det løsnede lidt op i dag, uagtet at det var en nedgænger.
Forholdene? Jo, fredag bød på hård kuling fra SØ hvilket er perfekt til rav. Lørdag var jeg så ude efter rav, mens jeg holdt godt øje med kysten og farven på vandet. Jeg tror egentlig jeg skulle have fisket og ikke ledt efter rav, for der hvor jeg var, så vandet rimeligt ud og rav fandt jeg intet af. Idag så vandet også rimeligt ud - på overfladen. Under overfladen lurede den brune fare, hvilket gjorde sigten temmelig dårlig på den første plads Marcus og jeg besøgte. Den var så dårlig at vi kørte uden at fiske først. På den næste plads var den brune fare mindre og med 3 grader i vandet og udsigt til sol, valgte vi at tilbringe resten af dagen her og spise pølser fra termokande. Super!