Marcus havde intet fanget, men mistet en enkelt og haft lidt liv bag krogen
og netop som jeg kom ud til ham, så huggede det på hans flue og han kunne fighte
en flot sølvfisk til afkrogning og genudsætning. Den manglede lige et par cm.
for at være spiselig. Med frisk sølv i vandet, måtte jeg hellere fyre metallet
sydpå og så var det ellers bare om at vente på hugget - som udeblev. Bag mit
blink var der liv, men de holdt sig på sikker afstand. Øv... igen...Nå jo, det huggede da på et tidspunkt, men den var ikke så stor og så fik jeg en sms med ordlyden; "Ska vi fiska?". Den var fra ham der startede netfiskeriet herovre og jeg undrede mig over hvorfor han ville fiske - nu. Så ringede han og bad mig flytte mig, for nu skulle han altså forbi mig på revet og ud af tågen, rent bogstaveligt, dukkede Johan Kohnke - med fiskestangen og iført waders! Lækker overraskelse og så blev det til et par minutters snak på stranden inden vi skulle ud og bruge tiden på det vi var kommet for. Men der skete ikke mere for nogen af os der holdt stand på kysten og så kørte Marcus hjem efter de 2 skikkelser på hhv. højre og venstre side af revet også var forsvundet.
Alene... i tågen... NU kom de. De store... Og så stod jeg der og havde fisk på i hvert kast, men det var kun i tankerne, for hvor meget jeg end troede på det og hvor meget jeg end gik langs revet og kastede lækre kast med lækre blink, så udeblev hugget. Da jeg havde gjort mit og modtaget de 10 mm. regn fra oven som DMI havde lovet og de kaskader af vand som bølgerne havde lovet da jeg besteg revet, så tog jeg hjem og spiste noget stærk mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar