Da jeg kom til parkeringspladsen, alt for sent i øvrigt, var der ikke et
øje... ikke så meget som en bil i sigte. Jeg har for længe siden opgivet de
spartanske håb om at jeg dermed er alene, fordi jeg efter konstateringen; "ingen
biler" har opdaget at folk har brudt diverse love og regler for at komme lidt
tættere på stranden, fiskepladsen, rav området eller hvad det nu skulle være,
men det passede altså i dag. Ikke et øje i sigte og med vinden hylende ret så
lækkert, kom jeg hurtigt i det høje gear.
Og så lå der lige sådan et flot stykke på 5 gram midt på stranden. Tegnede
godt. Videre ud, videre mod vinden, mod regnen der piskede i mit varme ansigt så
det føltes som at det flossede. Mere tang, mere råddenskab, hvidt vand, rødt
vand, klart vand, brunt vand, tang i vand... ingen rav i vand - eller på strand.
Jeg ledte længe og gik endnu længere. Kom i det lave vand, ud på pladser jeg
ikke har betrådt og fandt på havbunden flere vragdele fra de over 400 vrag der
omringer området jeg gik i. Overvejede at slæbe en 4-5 meter lang del hjem, men
alene tanken burde have afholdt mig fra at forsøge løfte det fuldstændigt
sindssygt tunge stykke træ. Flot havde det ellers været på terrassen. Så lå der
en kæbe fra en sæl (tror jeg) og ikke så langt derfra, en spids sten der blev
"genudsat" fordi den ikke mindede nok om et stenalder redskab. Jeg fandt også en
sikkerhedshjelm, en gammel sko og noget gult skum, der mindede lidt om det jeg
ikke fandt mere af.
Sikkert har de over 20 sæler, grint af mig, da jeg slukøret forlod kysten og
gik mod bilen igen. På vejen tilbage brugte jeg lang tid på at lede alt grundigt
igennem, men vejret vil det ikke for tiden. I hvert fald ikke ad rav veje.
Da jeg kom til den anden plads, var jeg mest stoppet fordi jeg kender den og
fordi jeg ikke havde så mange andre alternativer, for dem der ikke vil hjem
endnu. Døren stod længe åben og jeg sad bare inde i bilen og kiggede. Skulle jeg
vove mig over terrænet og tro på det hér? Jeg tog chancen og gik i dagens
anledning en anden vej til vandet fordi jeg alligevel ikke ville gå så langt.
Det allerførste jeg gjorde var at finde et stykke rav. Ved siden af det, lå
endnu et... og så gik der hurtigt 10 minutter med at tømme mit lille private
ravpindelag, som vinden havde drevet ind til kysten. Jeg var sikker på at der lå
mere, men efter endnu en lang tur langs kysten - nu var ved at være træt - måtte
jeg indse at jeg havde taget fejl og vel tilbage ved åstedet, fandt jeg så et
par stykker til.
Nuvel, jeg er jo ikke prof udi dette, så jeg kan sagtens være glad for 19
flotte stykker rav op til 6 gram. Men jeg erkender blankt at jeg savner at være
ham der finder de der store klumper, som alle taler om de finder. Og nej, det er
ikke lige for nyligt de har fundet dem, men de kommer op. Det vidner bl.a
forrige års rav eventyr jo om.
Yderst glædeligt, så jokkede jeg på en særdeles levende ål i dag. Undrede
først hvad det var, som var så blødt under tangen og da min fod siden fik et
slag af noget, så jeg en temmelig stor ål svømme ud af tangen. Det var glædeligt
at opleve - omend ålen helt sikkert ikke mente det samme, med min støvle ovenpå
sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar