Læs sidste års indlæg fra samme tid. Læs det hele og se bort fra at jeg tog
min datter med sidste år...
Og så var jeg der rigtigt tidligt i dag og fandt hele 2 stykker rav. Til
gengæld var de små.
Vil du læse mere om dagen, så hæng på. Men det er ikke det værd, dig der
venter på historien om de store guldklodser.
Da solen stod op, var der ingen i området der så det. Men en lysning
bekendtgjorde at opgangen havde fundet sted og dermed var der mulighed for at se
det vi var kommet efter. Vi er mig, alene, og så lige alle de andre der havde
fået samme gode idé, sådan en vindstille, diset og ellers ganske så dejlig
mandag morgen. Jeg ved ikke om jeg havde forventet flere ude, men syntes det var
nok, dem der var ude i forvejen. De klagede allesammen over vejret, men det var
ikke dagens vejr - i stedet årets vejr, som ikke havde bidraget nok med rav som
de kunne finde. Jeg gik videre og tænkte at jeg nok skulle rive mig et par
ordentlige klodser op og endelig var jeg fremme ved det udsete mål, efter at
have forceret hen ved 60 meter tang, nogle steder op til lårene.
Det var næsten umulige forhold at lede i. Tang i metertykke lag lå langt ud
fra kysten og den slags er umuligt at søge igennem. I stedet var jeg henvist til
"land" som herude bestod af rådden tang i tykke lag og gående på det, var jeg
sikret en liflig duft af rådden tang og meget gammel, selvdød sæl. Dertil var
laget jeg gik på ikke særligt sikkert og under mig kunne der både være 20, men
også 100 cm dybt.
Ellers tak, for du kan ikke lede i det og står heller ikke
stille. Så turen gik hurtigt i snak med andre om bedre rav vejr og siden fandt
jeg 2 mindre stumper.
Ak ja...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar