2010.11.20 Bornholm, dag 2

Drømmedagen eller hvad? Ralf glemte sin taske derhjemme og i tasken ligger Ralfs liv. Kaffe og pibe... så der var intet andet for, end at vende kajakken og drøne tilbage til huset efter den. Heldigvis stod Johan Kohnke og jeg med det bedste blik på og kunne derfor sættes af på dagens udvalgte fiskeplads, klar til at prygle de første havørreder der viste sig. UHA det så godt ud. Det var den slags vejr, hvor havørreden hugger i hvert kast og man ikke holder pause. Det var sådan en dag, man glemte gårsdagens uhyggelige vejr og udsigterne til mere ringe vejr og bare ville i vandet og så stod vi der. Jeg ca 1/4 ude på revet og kunne knap se mine støvler, Johan inde i læsiden af revet, hvor der helt sikkert stod fisk.

Da Ajes og Ralf kom retur, stod Johan og jeg oppe på parkeringen og så kørte vi til en anden plads. Vandet var simpelthen for brutalt og revet lod sig ikke affiske, medmindre man enten kendte pladsen og en vej derud og derudover var der reelt set kun plads til 2 mand. Bugten nord for revet indfriede nemlig langt fra forventningerne om hvad vi var fortalt, så bilen kørte sydpå trods en mulig udsigt til meget grumset vand, pga. vinden fra i går og så kom den totale uerfarenhed igen og gav os en overhaling. Østsiden var fiskbar - særdeles fiskbar!

Hold da fest, for et fiskevand der mødte os. Var det ikke fordi jeg nu vidste bedre, kunne jeg godt have satset en del penge på garanti fangst. Jeg havde tabt, men ikke hele indsatsen. Dagen vandt jeg i suveræn stil, hvis vi skal tælle efterfølgere, for fisk var der - men bide ville de ikke. Ajes fik en enkelt mindre og ellers kom der ingen fisk op. Jeg "mistede" en havørred på 10 cm. ved landingen, men havde til gengæld hen ved 10 følgere og det kan vel næsten kun skyldes vandtemperaturen at de ikke ville andet. Selv en sæl var så vild med vandet, at den først ikke ænsede Ajes og jeg. Ihvertfald dukkede den op, ganske tæt på os 2 gange, før den fortrak i et ordentligt plask. Drivende våde, pga. lækre store dønninger og skæv sø, måtte vi indse fakta og tage tomhændede hjem endnu engang.