
Janne havde taget sin Trangia med og lavet suppe, som han bød på. Hvor fantastisk at få lækker varm suppe på kysten! Janne, endnu engang tak for mad!
Med helt fuld mave var det på den igen. Foran mig sprang en fisk fri af vandet og jeg kastede omgående til den, hvorefter den huggede nærmest inden jeg nåede at tage en omgang på hjulet. Sortfisken kæmpede godt og jeg troede et øjeblik på at jeg havde trukket blankt. Et par kast efter havde jeg en følger der kom efter blinket helt oppe i overfladen. Den missede. Den gjorde en anden fisk et par kast efter også – og begge huggede tydeligt efter blinket. Surt, men størrelsen var nu ikke noget at skrive hjem om.
Min far kom ud og skulle se hvad jeg lavede og oplevede at jeg i de følgende kast sørme havde yderligere 2 fisk efter, der denne gang ikke huggede. Kanon nervepirrende at stå og se på og kanonfrustrerende at være med til. Når fisken kommer pløjende efter blinket i overfladen og bare ikke hugger…
Janne skulle hjem og han var kun lige forsvundet fra kysten da jeg endelig krogede en blank, der kom drønende på samme måde som de andre. Det hjalp en del på humøret! Den sidste time bød på en enkelt mistet fisk og ellers skete der ikke noget som helst mere, selvom forventningerne til et super aftenfiskeri var rigtigt høje i betragtning af stigningen i vandtemperaturen.
I morgen skal nyt vand betrædes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar