2009.03.19 Suppe på kysten

Min far og jeg havde aftalt at nu hvor jeg havde ferie, så skulle han forbi og fiske en par dage som han plejer. Vel ankommet til den anden side af Øresund, sad vi sammen i bilen og kiggede på vimplerne der pegede samme vej som vi kørte – sydpå. Nordlig vind er ikke af det bedre, som jeg tidligere har været inde på. Det er sgu ikke min fan, det der.

Kysten var, i modsætning til i går, klar som sprit stort set alle steder. Den aftalte plads, hvor også Janne Blanking ville befinde sig på, var ikke helt klar i vandet og det var nok det der fik min tro til at stige et par grader, for da solen var fremme kunne vandet gøre det samme. Og ganske rigtigt… 6 grader viste termometret inde ved vandlinjen. Det var 5 grader længere ude, så det var jo en god stigning siden i går. Det er noget fiskene kan lide, så var de så med på den? Som sæd-næsten-vanlig; nej. Dagen blev på ingen måde gennembruddet eller "hu-hej hvor det går". Janne havde fanget årets første sortfisk tidligere på dagen og noget af det første min far og jeg så, var 2 sorte der gik fri af vandet. Der er kommet flere og flere af dem på kysten de sidste par dage. I takt med at temperaturen stiger, øges antallet fisk også. Det gælder også for det blanke.

Janne havde taget sin Trangia med og lavet suppe, som han bød på. Hvor fantastisk at få lækker varm suppe på kysten! Janne, endnu engang tak for mad!

Med helt fuld mave var det på den igen. Foran mig sprang en fisk fri af vandet og jeg kastede omgående til den, hvorefter den huggede nærmest inden jeg nåede at tage en omgang på hjulet. Sortfisken kæmpede godt og jeg troede et øjeblik på at jeg havde trukket blankt. Et par kast efter havde jeg en følger der kom efter blinket helt oppe i overfladen. Den missede. Den gjorde en anden fisk et par kast efter også – og begge huggede tydeligt efter blinket. Surt, men størrelsen var nu ikke noget at skrive hjem om.

Min far kom ud og skulle se hvad jeg lavede og oplevede at jeg i de følgende kast sørme havde yderligere 2 fisk efter, der denne gang ikke huggede. Kanon nervepirrende at stå og se på og kanonfrustrerende at være med til. Når fisken kommer pløjende efter blinket i overfladen og bare ikke hugger…

Janne skulle hjem og han var kun lige forsvundet fra kysten da jeg endelig krogede en blank, der kom drønende på samme måde som de andre. Det hjalp en del på humøret! Den sidste time bød på en enkelt mistet fisk og ellers skete der ikke noget som helst mere, selvom forventningerne til et super aftenfiskeri var rigtigt høje i betragtning af stigningen i vandtemperaturen.

I morgen skal nyt vand betrædes.