2023.04.17 Når udbytte ikke måles i indsats

Ak ja... jeg vidste at den store følger ikke lige ville forlade mine tanker, men jeg vidste også at mit øjebliksbillede på nethinden, var det eneste der stod tilbage. Fisken var desværre ikke frosset fast over sandbunden, ventende på min retur og et nyt forsøg, men jeg kunne ikke slippe den. Så givetvis sad jeg i bilen på vej østover, for at opsøge spøgelset og dens artsfæller i samme kaliber. I det mindste for at sove bedre og slå alt det jeg udemærket godt vidste i forvejen helt ud af spillet. 

Jeg spiller også Lotto... det kunne jo være!?

Troen på det, eller så var det bare min egen ophidselse over det ventende fiskeri, gav mig påny hjertebanken, da jeg tog de første kast. Så meget fiskeri og alligevel kan jeg blive helt ekstatisk over det. Men min hjerterytme kom ned i normalt leje igen, da jeg havde fisket den første time. Alt var som forventet og som fornuften også havde sagt til mig. Revet fik en ny chance og kastene blev lagt langs med land, ud over det dybe og tilbage igen. Fiskeren ude på spidsen stod udvadet et sted jeg gerne ville stå, men han fik lov at stå i fred på den lille spids og i øvrigt stod han meget stille det meste af tiden, så måske fiskede han også tomt?

Så tog jeg en lang pause og var egentlig på vej tilbage til hjemmevandet, men da dagens meldinger så småt tikkede ind og meddelte samme resultater som det jeg kunne svare tilbage med, kunne jeg ligeså godt fortsætte mit sats. 

Det var nemlig et stort sats på at få en tobis/silde æder og intet andet. Jeg havde ikke forventet noget og gav et relativt kedeligt rev, en rigtigt stor chance over et par timer. Jeg fik indløst min indsats med en 25 cm havørred der huggede helt ude i kastet og den blev ikke fulgt op af mere, hvorefter jeg bestemte mig for at returnere til hjemmebanen.

Og vel udvadet på de følgende 2 rev, var det bare at konstatere at de stimefisk jeg så behageligt havde mødt forleden, ikke var hjemme eller ikke i humør. Det blev til en følger og et meget forsigtigt hug.