Jeg kørte ned til en af de sædvanlige pladser for at se om vinden og vejret havde fejet de fleste hjem. Der var kun 2 udvadet og på vej tilbage for at mødes med Javier, kom en dansker i en bil og ville fiske. Jeg undrede hvor resten af slænget var, men måtte til min forbavselse erfare at Michael, som gutten hed, var kørt alene hertil for en en-dags tur. Forbavselsen blev kun større da han fortalte at han boede i Jylland! Det er alligevel dedikeret at tage herover for en en-dagstur og vi faldt hurtigt i snak. Faktisk så meget at snakken blev til en fælles tur på revet, hvor vi tog spidsen og fiskede den af, mens vi kunne konstatere at vinden havde hvirvlet en masse slik/fedtemøg op.
Michael var startet på andre pladser og havde på bombardaen fået 2 fisk. Nu stod han med spinnegrejet og kæmpede som jeg, en ulige kamp i det lidt hårde, men ellers rigtigt fede havørredvejr. Tænk hvis solen havde været fremme... jeg tog dog en lille revkonge og havde også et hug, inden jeg mistede en lidt bedre fisk på kanten af revet. Michael der stod bag mig, var gået tilbage til bombardaen og fiskede det lille hul af, hvor der så tit står fisk. Ingen undtagelse i dag, da han knoklede 2 nedgængere hjem og så måtte vi have en pause for at høre hvordan det var gået for Javier, der siden var kommet til.
Også han havde mødt grumset, men lækkert vand, men som hos os... manglede vores mål. Det var blevet til en undermåler længere nede, men fedtemøget havde også fået ham på andre tanker, så det var lidt rådvildt at blive på samme plads, men forudsætningerne gav os ikke så mange andre muligheder i syd.Vi blev enige om det andet hjørne, hvor Javier i forvejen var gået ned og havde fået 2. Det så virkelig fantastisk ud, så vi blev enige om at klemme os 3 ud på revet, hvor Michael hurtigt fik en grov og fantastisk flot nedgænger på en 5 kilo. Helt perfekte finner, så der har været vand nok i åen, da den var på leg. Selv mistede jeg en god fisk på distancen, som huggede ved nedslaget, tog line og var væk og siden havde jeg en følger, der fulgte sillingen helt til dørs, selvom der sad tang på blinket og ødelagde gangen. Mærkelige fisk, var der nok af og bombarda var et sikkert kort til deres opførsel da både Javier og jeg havde fisket over området som Michael tog sin store nedgænger fra.
April er ikke nem, men vi fik mødt en dedikeret havørredfisker, der viste sig at være alletiders hyggelige selskab og aftalt at der skulle fiskes fremover, når jyden igen lagde vejen forbi vores kyster.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar