Men først skulle jeg lige et par timer på revet i et skiftehold som nummer 2. Javier skulle til påske tam-tam om eftermiddagen og tog morgenpasset, mens jeg tog mig af eftermiddagspasset. I morgen skulle jeg nemlig til påske tam-tam, så det var en fin fordeling af fiskeriet og med indlagt pause.
Vandet spillede max igen. Javier havde haft ret i at det så fantastisk ud og trods at vinden ikke havde ændret sig, så lod jeg som ingenting og gik i baljen med 100 % tro på projektet. Troen flytter bjerge, siges der, så jeg ville virkelig flytte bjergene her til eftermiddag. Store bjerge, lange bjerge, høje bjerge og bum... så flyttede jeg en lille bakke, idet en sortfisk hoppede på mit bedrag. Men det var måske lidt sent den vågnede til dåd, da jeg havde fisket strækningen af nu. Men det kunne være der var flere og ja.. men de var præcis så forsigtige som de andre dage og nu stod jeg endda med bølger der let slog ind og en riflet overflade der fik det hele til at se ekstra godt ud. Det er så sært med de fisk, men de hug eller puf der følgende opstod, var magen til de foregående dages og efterlod mig med den her undren over hvad der gør fiskene bliver SÅ ekstremt mærkelige.
Jeg tog en tilfældig blank undermåler på vejen tilbage, midt mellem de mærkelige hug. Så hoppede en helt blank (måske) nedgænger på krogen, hvilken fik et ekstra blik, for den var ikke spejlblank som de andre, men alligevel var den blank, med perfekte finner og det hele... men nu den alligevel blev genudsat, var det i sidste ende en havørred og så kunne den ligeså godt have været lyserød.
Jeg overvejede at stoppe for dagen, da ryggen var lidt slidt og ansigtet stramt, da jeg havde et anderledes hug end de forsigtige der havde været. Hugget blev fulgt op af endnu et hug og dagens første følger vendte siden foran mig i solens skær. Kastet efter sikrede en større nedgænger der kæmpede herligt tungt, inden jeg takkede af for dagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar