Til havørredfiskeren; Hop du bare over det her indlæg.
Kære Margrete
Du døde i dag og 40 års venskab er dermed væk. De sidste snart 8-9 år har vi givetvis ikke set meget til hinanden, da du var blevet syg og dermed ikke kunne huske hverken os eller andre. Men i den tid du var her, har du betydet alt for mig og mit liv. Jeg ville ikke være den jeg er, hvis ikke det havde været for dig. Du var en ekstra forælder for mig.
Vi har hygget os meget gennem årene. Set fiskefilm fra din tid med Casper, inden han døde. Kørt tværs gennem Danmark i 90´erne for at tage på museum og se dengang verdens største havørred. Jeg bestilte din første hot-dog nogensinde på en grillbar oppe i Liseleje og jeg købte mine læderbukser sammen med dig, dengang du besøgte mig i Stockholm og vi var på Friluftsmesse. Jeg bruger stadig de bukser, men det ved du. Og nytårsaften har vi fejret år efter år med masser af fyrværkeri, grønlangkål og snaps. Vi har mange gode minder sammen, men som den store fællesnævner står vores hvidløgsklub, The Garlics.
Ikke på grund af hvidløget i sig, selvom det var det åbenlyse at forbinde os alle med, men alt det andet det udviklede. Mine forældre og dig startede skovturene, som blev gennemført på den udvalgte dag uanset vejr. Ternet dug, hvidløgsdressing i stor stil, knivkast og bål/grill og hygge. Et grundlag der blev grobund og udviklet til at omfatte alt muligt andet og, da du flyttede sammen med René, Master of Fire, blev yderligere udvidet med overnatning, endnu mere hvidløg og endnu vildere bål. Sammen med tilkomst af ægtefæller og børn, bleskift i håndvasken, ravsnaps, fyrværkeri-opstart af bål med masser af benzin og alt for meget at drikke, naturoplevelser, indtagelse af "løv-postej" i skiver fra Hvidbjerg, rav-jagt, gåture og lidt mere snaps, så har vi sammen grinet og grædt os gennem årene.
Du var rigtigt god at tale med og du imødekom altid andre mennesker med lige præcis den rette skepsis, som på en god måde vel at mærke, gjorde at man kunne tale med dig om alt. Der blev ikke lagt fingre imellem og så lyttede du! Og du elskede vores børn, som var det dine egne. Du legede med dem i deres øjenhøjde, hvilket de husker den dag i dag.
Nu er du ikke mere
Efter eget ønske har du, ligesom Casper, valgt at der ikke skal afholdes ceremoni eller andet, men får en gravplads på ukendt sted. Du efterlader ingen børn og derfor føler jeg at dette skriv var min bedste måde at sige farvel til dig på.
Tak for alt det du har gjort for os og fordi du altid har været der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar