Givetvis startede vi med at give Ajes storfanger-plads fra i går en chance igen. Hvis nu! Men den time vi brugte gav ingen uddeling. Fiskeriet på Gotland er som det er. Pludselig er fiskene der og hvem kan vide hvor det så er... udover at man håber de pladser som så har holdt fisk, kan gøre det igen.
Vi aftalte at mødes med vores guide fra i fjor, så han kunne vise os en plads vi kunne affiske, nu vi alligevel var kørt fra Sudret mod Visby.
Vi kom ud på et perfekt rev. Det så næsten hjemligt ud, da vi ingen pallekant havde, men kun sten, hvor flere også lå i overfladen. Sammen med lidt dybe indhak her og der, var det også en oplagt plads, som formentlig de 700 km andre steder langs øen er det.
Og her var der fisk hjemme. Allerede i andet kast, havde jeg et forsigtigt hug og det gentog sig et par kast efter, men uden at jeg så skyggen af fisk eller mærkede mere end det. Et par kast efter, troede jeg at jeg havde fået noget fedtemøg på blinket og hjulede det ind. Det resulterede i 3 hvirvler i overfladen da blinket var næsten inde og i samme øjeblik vendte en havørred bag blinket. I de følgende kast havde jeg 2 gange fisk kortvarigt på, men da jeg havde set følgeren blev de forsigtige hug også henledt til revkonger og fiskeriet fortsatte med stor tiltro til at den store ville komme forbi.
Men jeg kan bare sige... skal du gå tomhændet fra kysten, så er Gotland stadig det absolut fedeste sted at gøre det på. Jeg har ikke superlativer nok, til at beskrive hvor utroligt smukt og dejligt der er. I særdeleshed som havørredfisker. Vi tilbragte en halv time i Visby og gik lidt omkring i fuld solskin og 22 graders varme som dagen berigede os med.
Gotland... vi ses til næste år!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar