Og bare tanken, fik mig til at slå det første mærkelige hug, hen som et horn. Jeg så aldrig nogen fisk, men blinket blev tungt og så slap "et eller andet" det igen. Nu vel, jeg var kun lige startet her ved middagstid, fordi jeg havde taget en lang slapper derhjemme i venten på at få lidt mere energi og samtidigt så gad jeg faktisk ikke fiske, men var blevet på pladsen fordi både Hashim og Javier var der og vi var faktisk de eneste. Og det så sgu godt ud. Helt vildt rigtigt, men også helt vildt ligesom i går og de andre dage, hvor indsatsen ikke blev udbetalt i det man stod der for.
Så huggede en fisk og i et par kast efter endnu en. Lidt bestemte, men ikke hårde hug. Siden intet. Så sad der pludselig en fisk på, som havde hugget - men ærligt talt ikke særligt hårdt og som siden viste sig at være en pivhamrende blank, men tynd havørred. Den havde vist ikke lært at jage tobiser!
Vi tog en lang og særdeles velkommen pause oppe ved bilerne. Hashim var så sød at hente pizza og sammen sad vi og nød foråret i fulde drag. Det var faktisk det bedste der skete i dag. Hygge og mad og afslapning. Det trængte jeg også til, ovenpå de sidste dage.
Vi sluttede af på nye dele af revet. Der skete stadig intet og egentlig var jeg på vej hjem, da jeg lige ville give spidsen en lille chance. Det gav hurtigt et hug, 2 følgere og siden 2 fisk, hvor den ene var dejligt tyk, men desværre ikke med den længde jeg ledte efter.
Det var en kort tur, men samtidigt en behagelig tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar