2023.03.23 Nå ja... forresten

I mandags skete der en vigtig ting. Forårsjævndøgn. Det betyder at dagene nu er længere end nætterne og man i mange sammenhænge kan kalde det forår, afhængigt af hvilken trosretning man nu tilhører. Det var vist teknisk forår allerede i februar, da vi dér oplevede 7 døgn uden frost, men der må godt være lidt sol, lidt traner, lidt varme, lidt hyggelige forårsløg og den slags, før det sådan rigtigt føles som forår.

Ugen indtil nu er passeret under et gråt tæppe, hvis ikke det har været tåget. Så har det regnet og blæst. Men midt i det grålige vejr, har jeg også hørt solsorte der pipper helt vildt og slås lidt med hinanden. I haven har der været mejser i gang noget tid og flere gange i ugens løb, har jeg hørt tranerne over mig. Men alt det er lidt svært at kæde sammen med forår, når temperaturen står på 4 grader og tågen laver dråber på din hue og handsker.

Men så i dag.. så fangede solen alt det man ikke bemærker på samme måde som når det bare er gråt. Der stod diverse løg rundt omkring i alskens farver og tranerne kunne ses. Solen gemte sig lidt bag nye skyer, men så ud som om den ville komme tilbage. Vandet var grumset meget til siden i går og jeg tog kun én runde over revene, hvilket kastede en sort af sig og så valgte jeg en plads lidt mere i læ, for vinden var også taget til.

Og så kom solen fuldstændigt frem. Stående i en sidevind og med 8-9 grader i luften, et kun let grumset hav og med flotte bølger der kom mod mig, var jeg i forårshumør. I hvert fald et par minutter, indtil ryggen, næsen, hovedet... ja i princippet alt, gjorde mig opmærksom på den forkølelse jeg havde pådraget mig og som havde taget al energi. Jeg var mildt sagt flad. Måske også de sidste par dages krigsførelse på kysten, havde tæret... 

Jeg kom aldrig rigtigt gear. Jeg fangede 2 sorte på strækningen, hvor den ene var pænt stor - men også utroligt tynd. Skræmte yderligere 2 på det lave, som jeg ikke kunne affiske fordi der var fuldt af ålegræs og så mistede jeg en sortfisk der sad på i et par sekunder mens den rytmisk dunkede løs der ude et sted.

Men mest af alt, så fandt jeg det rogivende at sidde oppe på land, strække ryg og bare nyde solen i lidt læ og til sidst bestemte jeg mig for at tage tidligt hjem, for der var ikke energi til mere fiskeri.