2023.03.11 Foråååår, blankfisk og sol...

... himlen og havet og en duft af ... 

Nej, der var faktisk ikke nogen duft. Andet end af blankfisk, men de lugter så først når de er på land og det var jo lige dén nød der skulle knækkes først!

Javier sendte et billede en time før jeg egentlig gad at tage afsted. Natten havde igen været ond ved foråret og kastet let sne og frostvejr over os der elsker forår. Men den der 3 kilos talte jo sit eget sprog. Endnu engang måtte jeg indse at jeg tog fejl og at snevejr kun var noget jeg ikke kunne lide. Fiskene er jo ligeglade og så troppede jeg op FØR middagstid, hvor jeg tidligere mente at efter middag, så havde solen gjort arbejdet og SÅ var fiskene klar. Javier var egentlig enig, men skulle tidligt hjem i dag, så han ville gerne nå at fiske af først og som sagt...

Så jeg gik ud i det vanvittigt flotte vand mens solen varmede så det kunne mærkes. Jeg var ikke engang kommet ud, før det første kast strøg afsted og allerede dér så jeg en hvirvel i overfladen. Fisken vendte helt inde foran mig, men det følgende korte kast blev ikke besvaret, så jeg tog et langt igen og så hamrede en fisk på samme sted som følgeren kom fra. Men min forbavselse var stor da jeg fightede en slatten og mellem-grim sortfisk ind. Men nu var jeg i gang!

Men jeg var faktisk bare heldig, viste det sig siden. For da Javier og jeg siden sad og talte på stranden, så var fiskene forsvundet da jeg kom. Udover den jeg tog givetvis. Og ja... der skete ikke en skid. Javier skulle hjem og så gik jeg ud og tog et langt kast. Helt derude, blev Sillingen taget på en mærkelig måde. Siden sprøjtede det i overfladen og så krummede min stang sammen, mens linen røg af hjulet først blødt og siden hårdt. Og så blev linen slap igen. Fisken var væk og de følgende 2 timer stod jeg nok mest bare og maskinfiskede. Tog strækningen igen og igen, inden det var tid til lidt foder og måske ville jeg tage hjem.

Men jeg blev enig med mig selv om at tage et par kast til. Det så skidegodt ud og da jeg gik i vandet igen, var det med fornyet tro. Det var så indtil solen forsvandt bag nogle tykke skyer og alt der så godt ud, pludselig var iklædt et ret kedeligt gråligt udseende. Øv... jeg elsker at der er sol på her i marts. Men det gjorde fisken der straks efter røg på, måske ikke? Men det viste sig siden at være endnu en sortfisk og den slags tæller ikke på samme måde. Det gjorde derimod den blanke på målet der hamrede på endnu et par kast senere. Den var helt vild og hoppede og tog line, trods sin normale størrelse. Jeg fik min lyst styret, trods solen nu var væk, men de 2 fisk var vist kun på kort visit, for siden gik fiskeriet tilbage til sit dovne tempo igen. I hvert fald indtil jeg kom ned til stenen. En bølge slog over og skummede mod mig netop som jeg skulle løfte sillingen af vandet. Jeg tjekker altid for følgere, men min overgang til det igen monotome fiskeri gjorde at bølgen fik lov at bruse og sillingen kom op - hvorefter der kom et ordentlig skvulp i bagvandet fra bølgen. Fandens!

Jeg tog et par kast ud igen, men forgæves. Det følgende kast, langs med revet, var der i mod ikke forgæves... Jeg lavede ikke engang spinstop eller noget, da sillingen blev taget sygt brutalt. Et dommedagshug, der vandtemperaturen til trods, fik mig til at tænke på tobisjagende sommerørred. Fisken hoppede dernæst helt fri af vandet og så strøg den på fuld power skråt ud til havs og hoppede endnu engang. Det gik så stærkt at jeg slet ikke nåede at løsne bremsen eller i øjeblikket registrere det jeg sidder og skriver lige nu. Det var fuld hammer på. Fisken tog endnu et skarpt udløb og blev siden mere normal at fighte med mindre hop, vrid og korte udløb og slutteligt kunne jeg få fisken ind til fotosession inden jeg valgte at genudsætte den. Det blev alligevel til en 3 kilos til mig i dag.

Er du gal en fed fight det var... jeg stod længe og bare lo over det hug og de udløb. Den var fandme vild den fisk..

Da jeg til sidst indså at også denne dag havde en afslutning, havde jeg selvfølgelig en følger i et af de mange sidste kast. Den kom fra samme plads som den jeg tog tidligere og vendte i et hørbart skvulp. Det så fedt ud - det lød endnu bedre. Men dagen var omme, solen gået ned. Vinden var vendt til vest og øgende og Birthe Kjær kørte oppe i hovedet på mig. Også selvom det var begyndt at sne igen!