2023.03.22 Hvorfor gør du det her mod dig selv?

Som vanligt stod jeg og prøvede med headlines og andre indtryk og ville forberede turens indlæg, men der var ikke rigtigt noget der fangede. Der var tomt og jeg var forlængst gået ind i en zone, hvor jeg som det bedste kunne forvente mig at nogen kom og gav mig et par kroner, som den gennemblødte tigger-agtige stakkel der sad og delvist lå på stranden i et forsøg på at rette den brændene ryg ud og genfinde melodien.

Men der kom kun en herre med sin hund og han opdagede vist ikke zombien på stranden. Det kan også godt være han troede jeg var en død sæl med en fiskestang. Eller så vidste han hvordan det var og gik tur i stedet for at fiske?

Dem der laver vejrudsigter talte om 6-10 m/s og det passede meget godt. Vinden var lidt der i mellem og havet havde både rejst sig og trukket sig tilbage. Ålegræs og andet skidt, lå inde ved kanten og det var faktisk så tæt på perfekt og 5 kilos agtigt at jeg gik direkte i bølgen grøn, da jeg kom til det første rev. Nøj hvor det skulle give fisk, det her!

Men de første 2 runder var helt og aldeles fisketomme. Der skete intet. Ikke en følger eller noget som helst og selvom den lille spids fik endnu en chance, så blev valget til sidst at køre til et andet rev. Der tog jeg kun en tynd blankfisk, hvorfor jeg valgte at køre derfra igen. Havde jeg troet på det, var jeg blevet ... og det næste rev igen, var også dødt.

Det var en mærkelig dag. Ryggen gjorde sig bemærket da jeg kom til næste rev igen, men jeg skulle lige have nogle kast og derfra forsvandt jeg ind i en tåge. En tåge af stædighed, tålmodighed, gennemblødthed, tro og alt muligt andet der holdte mig i et jerngreb på den lange strækning. Det regnede mere eller mindre hele dagen, havet slog konstant ind og holdt mig våd på hænder og jakke og så tog jeg 3 mindre på 3 kast. Så var der en følger og siden et hug. Fiskene var der jo pludselig og det var med garanti at der gik en 5 kilos derude, men de tusindvis af skridt og kast jeg følgende lagde på revet, kastede kun sporadiske mindre fisk af sig. Og så var det at jeg for tredje gang måtte op og sidde. Overveje lystfisker karrieren, tænke over alternativerne, var jeg egentlig sulten og hvis jeg kørte hjem nu fik jeg jo ikke en 5 kilos og desuden skulle jeg sikkert koge ris.

Jeg kom aldrig ud af min zombie zone, for jeg har pådraget mig en led forkølelse samtidigt og burde ikke være ude, men troede så meget på det at alt andet kunne være ligemeget, fordi jeg bare skulle sætte krogen i den 5 kilos. Men det blev ingen 5 kilos. Det blev vaskekonefingre, ømhed i ryggen, en silling der kastede som en tampon, et tomt blik og et par fugtige arme i selskab med 8 mindre havørreder.

En allerhelvedes mærkelig dag på kysten, hvor intet hang sammen.