Det stod lidt som en overskrift i mit hoved. Der var små tegn på stimefiskeri og der havde været fisk i vandet af anden kaliber end de sædvanlige små og de enkelte strøfisk. Der var faktisk ikke nogen tvivl, da eftermiddagen formede sig. Pludselig havde jeg ikke travlt på kontoret, men det havde jeg så med at pakke grejet, for der skulle fiskes nu og her, inden vejret satte en stopper for det i en periode.
Men da jeg gik fra vandet efter en times tid, var jeg mest fokuseret på mit hjul. Hvorfor var det nu begyndt at knurre? Min besættelse for at få fisket alt det jeg kunne, efter solen var gået ned, havde fjernet fokus fra mit grej og ja, der havde været lidt skurren. Da jeg stod på stranden var det åbenlyst at jeg havde været meget optaget, for alt det skyldtes var frost. Vandet fra linen var frosset ved lineføreren og nu også oppe ved de øverste øjer, hvilket havde skabt postyret.
Fiskeriet var ikke det vilde i øvrigt. Jeg var bare optaget af at også fange en større fisk, fordi jeg troede ligeså meget på det, som på forårets komme. Men jeg blev endnu engang klogere, gjorde jeg!
Det startede ellers med et stenhårdt hug i de første kast. Et hug der startede drømmene om en fantastisk aften og hurtigt fik mig ud i det ekstra fokus. Men den lille blanke fisk, havde vist været en revkonge, for der skete intet mere i den følgende time og det var først da hjulet som sagt begyndte at skurre og solen længe var gået ned og jeg liiiige skulle have et sidste kast, at jeg lykkedes med fisk nummer 2, der også den huggede stenhårdt lige foran mig. I øvrigt en ret fed fight med hvad der senere viste sig at være en blankfisk på målet, hvor krogen vist aldrig var faldet ud til fiskens fordel. Den sad klokkerent og godt forankret i munden, men da det ikke var den 3 kilos jeg ledte efter, lod jeg den gå igen.
Nu bliver det spændende at se hvornår det er muligt at fiske næste gang igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar