2023.03.20 Først dødt - Så masser af liv. Pizzapauser styrer

Selvfølgelig tog jeg til revet fra i går. Sådan en stime måtte gerne gentage sig og det var selvfølgelig hvad jeg havde i sigtekornet, da jeg gik gennem det lave for at komme ud på revet. Gårddagens tåge var lettet, vinden var vendt og i det hele taget lignede det hele en typisk havørred dag, med en grålig overflade, let grumset vand der var oppe på 5 grader og bølger der rullede ind, for at holde det hele i bevægelse.

Bevægelsen fra min venstre hånd var så den eneste der takfast kørte rundt, da jeg kom ned til enden af revet. Havet var dødt. Alle fisk var slået ihjel og jeg stod i en syresuppe uden liv. Indbildte jeg mig. Men der var vitterlig intet sket. Ikke et hug, ikke en følger eller noget som helst. Intet.

Hvilket var lidt kontrastfuldt til både dagen i går, men også dagen i dag og den udsigt jeg havde til rådighed. Jeg mener... det var jo havørred vejr, syntes jeg. Men det syntes ikke havørreden.

Jeg tog en tur til og endnu en, men jeg var efterladt alene på revet. Selv da den danske bil, nysgerrigt kiggede forbi og 2 håbefulde ansigter i sidevinduet, forventningsfuldt spejdende efter et stort smil og 16 blankfisk i galgen, var jeg fiskefri. Nej, gutter. Der var ikke en galge, der var ingen fisk og i øvrigt skal i lede efter pladser langt fra hvor jeg står.

Jeg kørte en tur. Hentede mad og den slags fornødenheder med waders på, til de ældre damers store forbavselse. Sikke en mundering at komme på indkøb med! Og så på en mandag. Men jeg fik det jeg kom efter og damerne havde endelig et nyt emne at tale om.

Pausen var åbenbart tiltrængt for begge parter. Altså havørreden og jeg. Damerne er jeg ligeglad med. De snakker bare. Da jeg gik i vandet med lidt pizzarester i skægget (først opdaget efter et kvarter) så var der kommet liv i suppen. Det startede mildt, med en undermåler der huggede langt ude. Siden havde jeg flere hug og følgere og så døde det igen. Så gik jeg turen endnu engang og hilste på alle sten, som jeg nu havde trampet over adskillige gange i dag og så mødte jeg fiskene igen. Nu ville de det hele og over den næste time tog jeg 7 til og mistede en. Ingen af fiskene var i nærheden af fiskene i går, men blandt de blanke var der 2 der skilte sig ud. 

De var tykke som de skal se ud til april. Den ene var undermåler som jeg kunne spejle mig i og opdagede derved (det passer næsten) pizzaresten i skægget og den anden var en fuldstændigt sindsyg fisk, der var mere i luften end vandet og som kæmpede som en besat. Også den var tyk i det og begge huggede inde for samme tidsrum. Sidstnævnte var i øvrigt en godkendt blank. 

Finurligt havørredfiskeri. Frustrerende og så pludselig er alt vendt til lykke.