lørdag den 4. marts 2023

2023.03.04 Træk lige vejret...

... gennem kalenderen og husk det er stadig kun er primo marts!

Så kører vi forår!
Jeg vil foråret SÅ meget. Jeg hader ikke vinter, men jeg er meget stor fan af mere lys, lidt varme og mulighederne for at være ude i lyset efter arbejde og i weekenden hvadenten jeg skal cykle, fiske, gå en tur eller andet. Jeg vil bare foråret så meget fordi alle de ovenstående ting starter nu og så gider jeg simpelthen ikke trækkes med sne, frost og slud, som vi kunne få så rigeligt af i de måneder hvor det faktisk var beregnet det skulle komme!

Men så er det at jeg kigger tilbage og husker de gange hvor jeg både i marts og april måned har oplevet de her kuldefrembrud, der med en sværdslag sætter en effektiv stopper for alt det man håber på i begyndelsen af marts.

Og da vi sad i bilen Javier og jeg, var det med slet humor at vi med vejrudsigten in mente, kunne se frem til en måneds komprimeret fiskeri, inden de forbandede hornfisk kom. Hvis altså frosten og sneen igen ville slippe sit tag! Måske var der kun 3 ugers fiskeri forude? 

Nej ok. Så negative var vi ikke. Vi var bare ærgerlige over at det lovende fiskeri i januar og februar, der nu var overgået i et køligt forår, fik det her tilbageslag. Det var selvfølgelig ikke det vi håbede mest på. Men vi var på vej langs kysten og kunne se at fredagens næsten faste indslag af hård vind, havde gjort det sædvanlige op til weekenden og der var tid til fiskeri. Vandet var steget og det var grumset til, netop som man havde fri. Hvordan lykkedes det at være sådan? Og den lange tur til vandet med al oppakning, viste sig siden at være forgæves fordi vandet også her var grumset og så mumlede Henrik noget med at hans hjemmebane havde set fin ud da han kørte.

Men vi havde bestemt at fiske i syd og sammen med Christian, var vi 4 lykkeriddere på tur med masser af pølser og brød til grillen og da vi fandt en fiskeplads, så fik de 3 mest fiske-ivrige hurtigt tordnet diverse endegrej gennem vandet, mens Christian varmede grillen op og sprak pølserne, så vi kunne få kørt et par korv ned. I rådvildhed over grumset vand, at være 4 mand og indse at mange andre havde fået samme fiske idé i det solrige men kolde forårsvejr, tog vi til sydkystens mest kendte plads. Det kunne jo være...

Det kunne jo være at de 4 andre der vinkene hilste os velkommen, ville flytte sig. Men nej, de løb vinkene ud på revet da de så blankfisk-banden og så var vi 9 på plads. Jeg kan godt regne, for der kom lige én til, mens vi pakkede ud. Og så blev summen 13 fordi der kom yderligere 4 bag det andet fort og som skyndsomt fik placeret 2 mand i ryggen på mig, så jeg absolut ikke og under nogen omstændigheder kunne vende mig om!

Det blev til kaffe, whiskey, hygge og mere snak inden vi brød op. Henrik kørte til hjemmevandet der endnu så fantastisk ud, men som ikke holdte fisk. Christian blev afleveret i sin lejlighed og Javier og jeg kørte hjemover og tog Hashim med på vejen fordi han stadig stod på samme plads som i morges, hvor han havde haft en stor følger. 

Og så fordelte vi os på det rev der om formiddagen havde været grumset, men nu spillede max i vandkvalitet og håbede på en fyraftensbamse i den kolde nordvestenvind. Jeg troede først jeg havde valgt forkert, da jeg ikke kunne se mine fødder midt på skinnebenet, men med en knivskarp linje åbenbarede bunden sig pludselig foran mig og lige så pludseligt var jeg nu en indianer på fisketur, for tænk hvis der stod en havørred herinde og lunede sig ovenpå denne solrige dag? Men der var dødt. Der var ligeså dødt som hos de andre, hvor jeg kunne se Hashim skifte ståsted og Javier vende sig på revet.

Indtil Javier fiskede over et sted han sjældent plejer at kaste, da jeg gik ud på hans anden side for at afslutte dagen. Samtidigt som han endelig fightede en fisk, så jeg en hvirvel ved min side og kastet efter kunne jeg fighte en pænt doven nedgænger til afkrogning. Javier tog endnu en og med kolde fingre var vi ved at gå op, men netop som spansken vendte ryggen til havet, solen var gået ned og jeg var halvvejs inde, så jeg en bevægelse i overfladen der resolut blev besvaret med et kast, siden et hug og så fik jeg min anden fisk. Denne en blank og langt mere kampglad af slagsen, der til sidst måtte overgive sig til krogløseren.

Det var en kold, fiskefattig, solrig marts dag i gode venners selskab. Faktisk (næsten) lige som det skal være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar