2023.02.26 Sol, sol og sol ... og frost i fjæset

Gårddagen sad i kroppen da jeg vågnede. Ikke smadret, bare træt på en god måde. Det gik dog hurtigt over, da meteorologerne havde haft ret. Helt vildt ret. Solen bragede ned fra en skyfri himmel, hvor ikke engang horisonten kunne afsløre lidt tendenser til uro. Bare blå himmel + gul sol. Nøj manner!

Ja ja, jeg vidste godt at det var koldt, men vinden var taget af fra i går og ryggen ville være mod skyggesiden under dagens fiskeri og med snuden i vejret på sådan en dag, så var en nul-tur næsten ok. Også kun næsten. Vandet var faldet 40 cm, men desværre havde der næppe været anden nævneværdig bevægelse, for det var stadig uklart og delvist klart samme steder som i går. En lidt sær blanding af det hele og Javier, som ville tidligt afsted nåede at melde "ligemeget" da jeg kom ham i møde på den første plads, hvor han havde fisket 10 minutter inden han gik op. Og så skete der en typisk ting i det dejlige vejr og med den umulige østersø vi havde til rådighed... ubeslutsomheden indfandt sig. På en måde gjorde det ikke noget at stå og nyde solen, mens vi ikke vidste hvor vi ville hen. Samtidigt burde der være fuld fart på fiskene i dag, nu hvor solen var fremme - hvis altså vi kunne finde noget klart vand at fiske efter dem i.

Vi endte til sidst med at køre til det store rev og kunne konstatere at kun en anden havde fået samme idé og ham gad vi ikke forstyrre, hvorfor vi startede i den modsatte ende. Vandet var i øvrigt overraskende klart og så særdeles indbydende ud, men ikke til en dukkert, selvom det er så moderne for tiden. Hvad vandet ikke bød ind til eller med, var fisk. Der var dødt fra første til sidste kast, trods en lang tur over revet med kast til alle sider. Det var lidt uventet.

Men alt det blev reddet af at vi satte os ved en bunker, beliggende ved en lille skænt og i totalt læ for vinden kunne vi lade som om vi var rådvilde, men i virkeligheden nød vi det for fulde drag. Solen varmede rigtigt meget og tangfluerne var også med på de forårskåde tanker i deres lille verden.

Det var så indtil vi blev enige om at vi altså skulle krone dagen med en fisk og stak hovedet op fra vores gemmested og fik face-freeze omgående som vinden atter engang ramte os. Men den lille pause i læ havde kaldt på mere og vel fremme på den næste plads, blev der slået lejr med gasblus og suppe på et nyt læ sted og så gav vi den lige en halv time til, nu med mad i maven.

Men ak... den smukke dag og det dejlige vejr til trods, fik vi ikke indfriet vores forhåbninger om en blank forårsørred eller 2. Faktisk var alt vi mærkede et sølle hug og til sidst, da fingrene var stive af kulde og tæerne ved at være ubevægelige, måtte vi opgive ævred og søge mod land. De kommer nok næste weekend!