2023.02.11 En tidlig forårsdag

Det var en af de dejlige februar dage hvor det dufter lidt af forår og man har lyst til at smide tøjet og bare komme ud og nyde. Men klog af skade gennem mange år, vidste jeg godt at det langt fra var sådan virkeligheden ville være udenfor. Klog af skade vidste jeg også at den vind der i går aftes fik huset til at knage og som løb fra først SV og siden V, ville grumse vandet til og så havde jeg ikke engang tjekket vandstanden, for jeg ville bare lade formiddagen passere som jeg er så god til og så troppe op over middag, hvor nordvestenvinden var sat ind og derfor - med lidt held - burde have taget både toppen af bølgerne, men også klaret vandet lidt op.

Det var så lige indtil Javier skrev om jeg havde tjekket vandstanden.

Så var det helt ok at vente på den mindste var færdig med at klæde om efter håndboldkampen og tempoet hjem, var i god ro og orden og så skulle jeg også have frokost og det behøvede ikke gå så stærkt det hele vel...

70 cm over... i går var det ultra lavt, da kulingen slog til, nu var det på vej tilbage og så liiiige et par centimeter ekstra oven i det. Det kunne næsten kun betyde katastrofal dårlig sigt, men Javier og jeg blev enige om at give det et skud, nu hvor vinden talte for og solen til og med var fremme.

Og det var slet ikke så ringe endda. Vandet var kalkfarvet, hvordan det end blev farvet af kalk, men en eller anden hvidlig kulør, men samtidigt var der sigt på 50 cm., forstået sådan at man kunne skimte bunden. Det så faktisk skide godt ud og vi troede på det, men det var ikke let. Bølgerne fra gårddagen slog taktfast ind, hvor der hvert minut kom en serie på en 7 ekstra høje bølger, hvilket fik os op og hoppe eller stå med siden til.

Vandstanden og bølgerne gjorde det svært at komme ned til fiskene, men mens vi stod og talte og jeg havde opmærksomheden rettet mod en bølge der slog ind, mistede jeg kontakten til blinket og så sad der pludselig en fisk på. Et mærkeligt hug og følgende mærkelig fight, fik mig straks på tankerne om en nedgænger, for den vred sig kun og det var først da den kom tæt på, at den i et mægtigt luftspring pludselig afslørede alt der ikke havde med en nedgænger at gøre. Og sådan blev den faktisk ved. Hoppede lidt rundt omkring os, men jeg prøvede at få et billede af skønheden, inden Javier foreslog at tage et billede - hvorefter jeg dyppede klør 5 og kortvarigt løftede den op til et foto. Siden blev den genudsat i det våde element, hvor den kunne vokse sig endnu større.

Fisken gav troen på mere, men det eneste vi siden lykkedes med var at få en masse dejlig sol på denne smukke vinterdag, der som sagt mindede lidt om forår med 8 grader i luften.

I morgen!