søndag den 5. februar 2023

2023.02.05 Kuldskær? Ja, det var jo pissekoldt!

Jeg går måske under ordet kuldskær blandt nogle. Henrik syntes det er sjovt at jeg har kolde fingre. Nemt at grine af når man er smed, arbejder med hænderne dagen lang og måske er lidt mere stabilt stående i en storm i modsætning til mig, en tynd tastaturslave der sidder ugen lang og kun har gå-ture til køkkenet efter kaffe. Derfor også vigtigt med min cykling, nu jeg er ved at blive gammel... men det er så en anden sag. Det er ikke sjovt at fryse og mine fingre havde det fandme ikke rart i dagens vind. Der var så også kun 1 grad i luften og vinden var ikke af den milde og følsomme variant ude fra havet.

Jeg skulle ellers have cyklet med Ken i dag, men da jeg først var og tjekke håndbold i hallen her i byen og på vejen derned godt kunne mærke det bistre vind, så blev den cykeltur hurtigt henlagt til noget bedre vejr. En anden dag. Men ud skulle jeg, så rav-kesen kom kortvarigt frem og siden sat på plads igen fordi det heller ikke blæste så meget. Skulle jeg alligevel vove mig ud fiskestangen? Javier kom på råd, for han havde været ude hele dagen i går - men han havde ikke fisket, bare kørt og kørt og kørt. Vandet var grumset og endnu mere grumset og til sidst var han kørt hjem igen. Og i dag ville han ikke fiske, fordi han skulle til børnefødselsdag - og så alligevel... da jeg skrev var han klar, så vi mødtes på et rev lidt senere og fik lige en kort snak, inden han måtte gå igen. Der var ingen fisk og jeg tror egentlig også at en børnefødselsdag med masser af snottede børn, øjenbetændelse, lus, ingen hygiejne og bussemænd siddende udenfor næsen lokkede mere i et lummervarmt lokale, end en videre tur over revet.

Nå ja, jeg kom fra det der med kuldskær. Hashim der også var på plads og savnede nogle at snakke med, var enig. Det var koldt, men den lille dreng er tyndere end mig og syntes kun det var koldt. Ikke skide koldt som jeg. Men vi fangede så ikke noget, uanset at vi tog en lang runde over revet.

Så kørte vi til nye vande for at teste lykken der. Vinden var ikke mildere og havet slet ikke, da der her ikke lå et rev ude foran til at beskytte. Her slog søen direkte ind og grumset var det stadig. Men dagen til ære, var havet faldet med 40 cm fra i går hvor det var 70 cm over og dermed var det klaret en smule op, samtidigt med søerne blæste tangen ind. Så det var ikke så ringe endda da jeg endelig kom ud på revet, selvom havet gjorde sit til at holde mig tilbage. Var det ikke for den kolde vind, havde jeg nok stået der endnu, men det blev således at jeg tog toppen af revet, selvom jeg stod mange meter fra den sædvanlige plads og kunne fiske den af og netop som Sillingen nåede det lille hul, huggede en fisk hårdt og gav sig til kende i overfladen. Det blev en ret lækker fight med en tynd, men bomstærk blankfisk på målet som til sidste måtte overgive sig til krogløseren, inden den kunne svømme ud igen.

Missionen var egentlig fuldført, for det var ikke en udsøgt fornøjelse at stå og blive smasket til hele tiden, så efter yderligere en halv time opgav jeg ævred for at køre hjem, men jeg havde vel også fået det jeg næsten kom efter.

Det kan da godt være jeg er kuldskær? Og så ved jeg ikke om Javier skulle til børnefødselsdag. Det var i hvert fald "kalas" og den slags plejer at være med børn og ikke med rødvin og damer i flotte kjoler. Men hvad ved jeg om det. Jeg frøs bare mine fingre. Af helvede til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar