2023.03.21 En underlig fisk

Jeg var både træt af at køre til samme rev, hvilket var i tankerne og træt af at fiske på en plads jeg endnu ikke var klar til at fiske på. Men jeg lod mig lokke, for det er nu meget rart at vide hvor de gemmer sig, hvis de gemmer sig og lige få sat kryds ved en af klassikerne inden man undersøgte den næste. Det kan godt være indbildsk, men nogle gange er det som om at lidt opvarmning på en plads, giver lidt mere kendskab og tro på hele, til næste gang man skal dertil. Men jeg kan ikke lige forsvare hvordan en fisk tænker over det, 14 dage frem...

Nå men jeg sad i bilen og havde en samtale mens jeg mistede et opkald fra Javier der allerede var udvadet. Da jeg besvarede ham, havde han lige genudsat en flot tyk blankfisk, så jeg fik fart på til vandet - ikke mindst fordi jeg så en vinker vade over strandvolden, samtidigt som jeg låste bilen. Men vinkeren havde andre tanker og stilte sig langt fra Javier. I hvert fald så langt som tågen tillod mig at se og så kunne jeg ligeså godt gå ned på den anden side og fiske i modsat retning. 

Revet er lavvandet i starten og der går tit fisk tæt på land. I tredje kast, så jeg en hvirvel og havde et sløjt hug bag wobleren. Fedt mand. Men de følgende mange kast var resultatløse, så jeg vadede ud og netop ankommet på knædybt vand, kom der en rigtigt flot fisk bag wobleren som dovent vendte foran mig. Jeg fiskede ikke dovent, da der som sagt er lidt lavt så jeg skød fisken hen som en sortfisk og netop sortfisk, var siden hvad der dukkede op. Kast langs med land afslørede følgere og da jeg byttede til en helt lille wobler, tog jeg en slank og kedelig nedgænger. Det gentog sig et par meter længere nede langs stranden og jeg undrede hvor de blanke var. Men de var ikke her, for jeg endte med at have gået en del, forsvinde i tågen og kun opleve sporadiske hug og følgere fra drilske fisk og tage en enkelt nedgænger til samt en blank.

Vi mødtes senere og ville indtage vores medbragte mad ved bilerne og fik en snak ud af det. Vinden skulle fortsætte i det sydøstlige hjørne og tågen ville alligevel ikke lette, men hvad gjorde det... der var fisk, omend de var ret så underlige.

Men da vi kom tilbage og gik hver til sit igen, så var fiskene nu nærmest helt væk fra min strækning. Til gengæld fik jeg ålegræs.... Jeg havde et par forsigtige hug, tog en lille blank til og mistede siden en blank på målet, hvis ikke der var ålegræs, mens Javier gik ud på spidsen hvor vandet var uden ålegræs og mødte dér en stime. Siden måtte jeg bryde tidligt op, da jeg havde helt almindelige hverdags sysler på programmet som ikke havde med fiskeri at gøre. Det var godt nok en underlig fisk, det der.