2023.03.18 Hænderne op eller jeg fisker!

At være en god vært, handler om at sørge for sine gæster og give dem en god oplevelse. Gerne den bedste, men det er ikke alt man råder over, herunder fiskeriet. Længe har vi planlagt en tur sammen for at igen mødes til grill, hygge og fiskeri, men vejret og tiden er 2 kombinationer der virkelig skal spille ind når 5 voksne i hver deres tilværelse skal have alt til at passe.

Og da datoen endelig var sat, flyttet og sat igen, så fandme om ikke vejret atter engang spillede ind. Jeg kørte således til havet fredag eftermiddag og frygtede det værste for morgendagen, men nej... havet var brutalt, men klart og absolut muligt at fiske i og med en aftagende vind, turde vi endelig sig "velkommen".

Og da klokken var 10 troppede Ole, Jan, Javier og Henrik op på vores aftalte plads og så kunne vi ellers gå i gang. Jeg var kørt lidt tidligere for at tjekke ud om andre havde fået samme idé og mens jeg riggede til og drak kaffe, så tænkte jeg at jeg lige kunne tage et par kast fra stranden fordi der ofte går fisk på det lave vand. Første kast resulterede i fisk. Og da Javier kom i kast nummer 6 havde jeg haft en følger, hvorefter jeg med et stort smil gik op og bød resten velkommen til en fantastisk kommende fiskedag. Der var jo masser af fisk!

Og så fik revene ellers tæsk ned til hver sten og tangbusk. Vi knoklede på som vi plejer i cirka 30 minutter og så gjorde vi også som vi plejer, samledes lige så stille for at snakke... hvilket er en spøjs konstellation. Vi aftaler i god tid i forvejen at mødes. Alle skal have fri og vejret skal passe. Og så snakker vi i stedet for at fiske... men det var nu også fordi min opstarts fisk åbenbart var begynder-held. Jan mistede en ude på revet, Henrik byttede til Bombarda og fik straks en på målet og Javier forsvandt ned over revene.

Imens indfandt sulten sig og så kom grillen i gang. Det blev et fyrsteligt måltid med superstærke pølser og lidt tøsepølser til dem der syntes peberfrugt er chili nok og så var der fisket op med den sædvanlige blåbærtærte, hvorefter der indfandt sig en enorm tilfredshed ved bordet med fulde maver.

Resten af dagen kort, så gik der (heldigvis) snak i den. Vandet spillede max, men fiskene var ikke rigtigt enige. Til gengæld fik vi grinet, hygget og selvfølgelig også fisket lidt nu og da, for ligesom at vedligeholde det vi var kommet for. Hold kæft hvor er jeg glad for at have nogle venner der gider komme herover til os og hvor man mødes på lige fod, trods forskelligheder og bare har det tophyggeligt. 

Tak!