2022.02.27 Forår - del 2 ... faktisk rigtigt meget forår. Helt vildt meget forår

Ovenpå gårddagen skulle jeg selvfølgelig også fiske i dag, men jeg ved også godt at mine forårsfornemmelser tit er bag bilens ruder eller i sofaen, for så snart man står ude i det, får man et cirkelspark lige i masken af vind, vand og alt andet der kun er 2 grader varmt. Men idag blev jeg alligevel lidt overrasket. Først tog jeg det roligt og var endnu engang i haven og siden med hunden, for at se hvordan naturen egentlig klarede alt vandet. Det har jo regnet helt vildt og hverken marker eller skove kan klare mere vand. Det er overalt og jeg har for længst glemt at komme på mountainbiken, fordi det er et stort smatværk overalt. Således også på gåturen ved åen. Vildt nok at samme å i stort set var helt tør i sommers.

Og så kom skyerne. Sådan nogle inversionskyer, der bare er pisse irriterende fordi foråret pludselig forsvinder og virkeligheden igen maser sig på og så forsvandt min fiskelyst. I hvert fald frem til jeg ringede til Javier som var taget tidligt ud. Han havde kun fået en, men havde haft flere hug og følgere og så ville jeg alligevel ud... og så skete det...

Jeg kørte fra lorteskyerne og ud i den blå himmel igen. Solen varmede dejligt da jeg stod ved bilen og klædte om og jeg undrede hvorfor der ikke var nogen der havde ringet og sagt at solen var her. Foråret var jo her. Ikke derhjemme, men her. Og så kom tranerne. En større flok, der hastigt fløj over mig og skreg forår endnu engang. Pludselig så jeg 3 viber og lærken kom også frem. Jeg var i en helt anden verden. Handskerne blev i lommen og da jeg kom i vandet var stillingen den samme, mens Javier fortalte at den enlige svale til gengæld også var en rigtigt flot tyksak på 3 kilo. Vi stod dog kun i 5 minutter og kastede, så gik Javier ind for at bytte til spin. Både ham og jeg stod med bombarda og mens han stod derinde og jeg stadig ikke havde handsker på, så jeg dybt i vandet. Blåt og grønligt på samme tid. Himlen stadig blå og nu med gæs som selskab over mig. Det her var ikke bombarda vejr. Det var wobler og havørred vejr. Og på 10 minutter skete der pludselig en hel masse og alligevel ingenting. Mit første kast, gav først en stor hvirvel bag wobleren og siden en følger der huggede forsigtigt. Jeg gentog kastet og havde følgeren med inde igen. Et par kast den anden vej, gentog scenariet og på de 10 minutter havde jeg 10 følgere der enten huggede eller vendte særdeles aggresivt foran mig. Den ene så voldsomt at vandet plaskede rundt om den. Det var faktisk helt vildt. Helt vildt at jeg intet fik ud af det og da Javier kom ud, stod jeg med åben mund og gloede fåret på ham.

Og så var det at jeg indså at mit fiskeår godt kunne tyde på at blive besværligt. Javier tog en fisk og lidt senere en rigtigt flot tyksak af en blankfisk. Selv... så havde jeg følgere og selvom jeg desperat fik byttet en krog med Javier, fordi jeg begyndte at indbilde mig at det var farven på krogen der var årsag til mine manglende fisk, så ved jeg nu at sæsonen er skidt i gang. Jeg tog givetvis en lille filur, men sådan en start her... måske jeg skulle gå i haven i stedet.