2022.02.12 Optimisten

Optimisten hedder han! Nu kom jeg på det!

Vi stod der med vinden lige i masken. Det var ikke bidende koldt, men vinden var fandme heller ikke varm. Vist nok 3 grader i luften, men med de der knap 10 meter der løb ind fjæset og på nallerne, så var det bare "hej då" forår og det tog måske 32 sekunder fra det første kast, til du godt vidste hvor det bar henad. Men det positive fra min side i den slags vejr, er at man kan få blæst hornet godt igennem. Ulempen er så når man sidder i sofaen senere og har fået varmen, så klemmer næseborene sig sammen og så er udrensningen pludselig et minde blot. Men der blev dæleme suget noget frisk luft ind i dag.

Så meget frisk luft at jeg her i sofaen, vejrtrækningsbesvær eller ej, nærmest befinder mig i en lykkerus. Det må være foråret der nærmer sig, som kan mærkes. Som skrevet, var det ikke årets varmeste dag. Det var pissekoldt, for nu at sige det lige ud. Men alligevel så var der noget forår over vejret. Solen var fremme. Det samme var nogle pipfugle af en eller andet art. Gæssene trak sådan lidt øst på og vest på og selvom græsset stadig var brunt eller fesent grønt, så var der et eller andet i luften i dag. Udover vinden.

Hvordan skulle jeg ellers kunne sidde her og være sprængfyldt med energi og boble af livsglæde? Jeg fangede ikke fisk. Jeg frøs mine tæer og fingre. Men der var bare noget... og så var det stadig lyst da jeg kom hjem lidt over 17.

Jo... foråret er lige om hjørnet. I hvert fald det teknisk forår. Det meteorologiske måske ikke, men de der 2 timer og et kvarter som dagen er tiltaget kan mærkes nu og jeg mærker hvert år, hvor meget mere det begynder at fylde i mig.

Men konstateres kan det at jeg, forårsfornemmelsen til trods, er blevet lidt mere magelig. Jeg lod Javier fange den første og eneste fisk. En frisk blankfisk fra havet. Selv nøjedes jeg med en følger og stod et øjeblik og var forudrettet, men kom så på vejret, som jeg givetvis elsker når det gør sig til, men samtidigt var koldt og besværligt. Næh du... lidt mindre vind, lidt mere varme... så skal du se mig folde mig ud.

Og da vi gik til bilerne og jeg lidt truende fortalte om morgendagens vind, som var mere oppe i de mørkere farver og dermed rigtigt krads, så sagde Javier bare... jamen det er jo kun om morgenen det skal blæse. Siden tager den af og bliver som i dag.

Sådan en skide optimist! 

Så vi skal da ud igen i morgen og se om vi kan fiske. Jeg kommer til at fryse og fiske sådan lidt sløset som i dag og ellers nyde de øjeblikke i den virkelige frihed, mens dagene bliver længere og man sidder på kontoret og trykker på tangenter.

Det trækker op til forår...