2022.02.13 En typisk gentagelse

Som lovet, skulle Javier og jeg også fiske i dag. Det var denne her herlige (næsten) forårsdag fra gårddagen der var i tankerne og et kig ud af vinduet lod enhver tvivl feje væk... det var lyst i vejret igen, solen næsten fremme og vinden virkede lidt mindre hård end i går.

Men det var ikke virkelighedens verden! De tykke termoruder havde beskyttet mig fint mod den rivende vind og dermed iskolde luft. Virkelighedens verden var værre end i går. Faktisk overvejede vi helt at droppe fiskeriet og finde et sted i læ i stedet, men samtidigt så var det også pladsen vi troede på og så stod vi der igen. De 2 faste støtter, med fjæset op i den stride vind i forsøget på at overvinde de halvfrosne havørreder, der måtte glide rundt i det oprørte og kolde hav. Der var ingen ændring fra i går. Vandet var 2, luften 3 og vinden mere hård, som sagt.

Og der var heller ingen ændring i fiske sammenhæng. Javier fangede en havørred, denne gang en blank på de 2 kilo og jeg mærkede ikke en skid. Ikke engang et hug eller en følger. Det kan man godt blive lidt indebrændt over, selvom jeg også godt er klar over hvor tilfældigt eller (u)heldigt det er.

En enkelt fisk... ok. Havde det været flere, ikke ok. Og Javier syntes også selv det var mærkeligt at der ikke skete mere, mens vi stod og blev mere og mere stive i lemmerne, trods at vinden flovede til sidst.

Apropos aftagende vind, så er det vist kun en kortvarig hændelse, idet vi nu går mere end 6 dage i møde med +10 m/s og endda risiko for storm igen op til weekenden. Rent erfaringsmæssigt er februar ikke den store fangstmåned, men det er lidt surt at det skal blæse så meget hele tiden, når man formentlig ikke kan komme ud. Men tro mig... jeg skal prøve på det. Måske endda en eftermiddagstur, hvis arbejdet kan passe sig selv.